Socialistisk Arbejderavis
Nr. 347 – 10. september 2015 – side 12
Corbyn og Sanders
Fremgang for radikale kandidater
Charlie Lywood
I både Storbritannien (Jeremy Corbyn) og USA (Bernie Sanders) har venstreorienterede kandidater fået uventet opbakning – til skræk for både ledelsen i deres egne partier og borgerlige kommentatorer.
Bernie Sanders
Jeremy Corbyn stiller op til posten som leder af Labourpartiet i Storbritannien. Bernie Sanders, senator fra Vermont, stiller op til valget af Demokraternes præsidentkandidat i USA. Begge samler møder med flere tusinde begejstrede tilhængere.
I Jeremy Corbyns tilfælde ser det ud til, at han har en endda meget god chance for at vinde valget som Labours nye leder efter Ed Miliband (der tabte valget til den konservative Cameron fornylig). Og de seneste meningsmålinger viser, at selv med Corbyn som leder scorer Labour lige så godt som de Konservative.
Mod ulighed og nyliberalisme
Ligesom SYRIZA i Grækenland og Podemos i Spanien argumenterer begge kandidater imod nyliberalismen og næsten samtlige politikeres svar på krisen: Gør de rige rigere og lav "reformer", der øger uligheden i samfundet.
Corbyn siger for eksempel til The Guardian om det håb, hans budskab har skabt:
“Det er ligesom når du tager proppen af en flaske, og bruset vælter ud. Dette brus er fuldt af optimisme, fuldt af håb. Det handler om lighed i samfundet, om social retfærdighed, om fred.”
365.000 nye mennesker har meldt sig ind i Labour op til afstemningen. I alt skal 600.000 stemme.
Labour-toppen gør alt for at tilsvine Corbyn. Deres slogan er ABC: “Anyone But Corbyn” (‘Alle andre end Corbyn’).
Byg en græsrodsbevægelse
Bernie Sanders siger til Politiken:
“Ingen i det Hvide Hus har magt til at gå imod de store selskaber og milliardærerne alene. Den eneste måde at skabe forandring på er at opbygge en græsrodsbevægelse, skabe en politisk revolution, holde sammen og skabe den forandring.”
Han tiltrækker store folkemængder til sine møder. Han er nummer to efter Hillary Clinton i kapløbet om at blive Demokraternes kandidat til præsidentvalget næste år.
Forandringens vej
Hvad er det, vi ser her?
Det, vi ser, er, at de store reformistiske, socialdemokratiske partier har forladt forandringens vej (selv små fremskridt) for det store arbejdende flertal.
De er brudt sammen politisk og har accepteret en logik, som gør, at de angriber almindelige mennesker for at skabe rigdom for de få – med et naivt håb om, at de så vil investerer i jobs.
Denne politik har vist sig at være katastrofal alle steder for arbejderklassen.
Det åbner op for, at hidtil ukendte kræfter kan gå ind i det tomrum, hvor folk søger efter løsninger, som giver dem håb om en bedre fremtid.
Det kan være fremmedfjendske, nationalistiske partier – men det kan også være venstre-reformister som SYRIZA, Podemos og nu enkeltstående venstreorienterede kandidater som Corbyn og Sanders.
Også i Danmark
I Danmark kan man se samme tendens med Alternativets gennembrud og til dels Enhedslistens fremgang ved valget i juni. Samtidig går DF frem og bliver landets næststørste parti.
Læren er, at der eksisterer et publikum – endda et stort publikum – for radikale svar på krisen.
Hvordan dette vil komme til udtryk i Danmark fremover er svært at spå om. Men hvis revolutionære socialister skal være relevante for dette publikum, skal de placere sig dér, hvor der er bevægelse, og vinde folk, som søger modsvar, med ideer og med organisering.
For det, der også er fælles for Corbyn og Sanders, er, at de reelt også har en mulighed for at organisere deres tilhængere. – Ikke bare til at stemme for dem, men også til at slå igen, når magten forsøger at knuse dem, som Euro-landene gjorde med SYRIZA i Grækenland.
Spørgsmålet er, om de vil det?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe