Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 348 – 2. oktober 2015 – side 4

Østeuropa lukker grænserne for flygtninge

Dave Sewell

25 år efter jerntæppet faldt, er østeuropæiske stater igen ved at bygge mure for at forhindre folk i at flygte vestpå.

Flygtninge kravler under hegn i Ungarn

Foto: Freedom House, flickr.com

Men denne gang blokerer de for afrikanske og mellemøstlige flygtninge på flugt fra krige og diktaturer. EU bruger regeringerne i regionen som grænsebetjente.

Men flygtninge har alligevel kæmpet sig igennem. Tusindvis rejste gennem Kroatien sidste uge, efter Ungarn har lukket grænsen til Serbien.

Aktivist i Migrant Solidaritet (Migszol), Karmen Kollar tog til den nyligt lukkede grænse ved Roszke i det sydlige Ungarn.

Hun beretter til Socialist Worker: “Tusindvis af mennesker var stoppet ved grænsen. Folk begyndte desperat at campere på motorvejen.”

“Der var slagord som ‘Vi vil have åbnet porten’. Men staten svarede med terror,” fortalte Karmen: “Dagen efter var folk begyndt at samle sig ved en af de tidligere grænseovergange. Så dukkede anti-terror-politiet op.”

“På en eller anden måde havde folk fået fat i en megafon og prøvede at forhandle med politiet. Til sidst begyndte de at kaste tomme flasker, og så et par sten eller tre. Jeg hørte en af betjentene sige: ‘Endelig’ – og uden advarsel begyndte de at peberspraye alle.”

“Folk forsøgte at løbe, men menneskemængden var for tæt. Jeg så folk begynde at græde og kaste op. Nogle migranter prøvede at kæmpe imod, satte ild til t-shirts og kastede dem mod politiet. Politiet svarede igen med tåregas og vandkanoner.”

Racisternes dagsorden

Grænselukningen kommer efter seks måneders racistisk skræmmekampagne i regionen. Jan Majicek, revolutionær socialist i den tjekkiske hovedstad Prag, fortalte Socialist Worker:

“De taler om en ‘ukontrollabel bølge’ eller en ‘trussel mod sikkerheden’. Sammen med islamofobien har dette skabt en giftig cocktail, som gavner det yderste højre.”

“Tjekkiske, slovakiske, polske og ungarske regeringer undertrykker alle flygtninge – og bruger det til at hæve budgetterne til politi og militær. Særligt i Ungarn er situationen alvorlig.”

Det ekstreme højre-parti Jobbik organiserer farlige anti-migrant-demonstrationer. En af dem endte med, at flygtninge blev evakueret fra Keleti station i Budapest.

Både Jan og Karmen forklarer, at politikerne bruger EU som et “alibi” til at stramme grænsekontrollen.

Både Tyskland og Danmark lukkede grænserne, før Kroatien gjorde. Myndighederne i Frankrig og Østrig har forsøgt at kriminalisere hjælpen til flygtninge.

Samtidig er Englands grænse ved Calais stadig bedre forskanset. Betjente pebersprayer også flygtninge der.

EU politikere kritiserer Ungarns hegn – men det var alligevel et krav, der fulgte med EU-medlemskabet.

EU forgifter grænsepolitikken

Dette følger et mønster, vi allerede har set i Grækenland. EU krævede en mur langs Evros floden ved Tyrkiets grænse. Hundredvis af syriske flygtninge lavede en sit-in protest dér sidste uge.

De mente, at muren ville tvinge folk til at tage søvejen, som er langt farligere.

EU’s grænsepolitik forgifter det politiske klima i de nye medlemsstater i Østeuropa på samme måde som i Grækenland. Men i Østeuropa er det langt sværere at yde modstand.

Jan sagde: “Vi skal kræve, at vores regeringer åbner grænserne og stopper deres krigs-lege. Men det er kun en del af opgaven. Den anden er at kæmpe for bedre jobs, løn, og velfærd – for at modbevise nazisternes og racisternes påstande om, at flygtninge er problemet.”

Forkortet og oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2472, 22. sep. 2015

Flere artikler fra nr. 348

Flere numre fra 2015

Se flere artikler af forfatter:
Dave Sewell

Siden er vist 1870 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside