Socialistisk Arbejderavis
Nr. 348 – 13. oktober 2015 (Kun online)
Udtalelse fra IS-tendensen
Bombeangrebene i Ankara – Blod på Erdogans hænder
IS-tendensen
Over hundrede er døde og snesevis mere alvorligt såret efter et bombeangreb på en fredsdemonstration i den tyrkiske hovedstad, Ankara. Vi udtrykker vores medfølelse med familie, venner og kammerater til de dræbte, og vi står solidariske med alle dem, der kræver retfærdighed.
Demonstrationen, der var indkaldt af fagforeninger, var ubevæbnet og fredelig. Dens krav var en ende på den tyrkiske stats krig mod det kurdiske folk, som blev genoptaget i juli, hvor Recep Tayyip Erdogans regering sluttede fredsprocessen.
I demonstrationen deltog mange fra de kurdiske og alevitiske samfund, side om side med venstrefløjsorganisationer, herunder et af Den Internationale Socialistiske Tendens’ søsterpartier, DSiP. Et DSiP-medlem var blandt de sårede ved angrebet.
Ikke alene undlod det tyrkiske politi at sikre sikkerheden for demonstration – da de ankom, angreb og gassede politiet dem, der forsøger at hjælpe de sårede.
Det er næppe nogen tilfældighed, at bomberne eksploderede på det sted, hvor medlemmer af Folkets Demokratiske Parti (HDP) samledes. HDP har forenet store dele af venstrefløjen sammen med den kurdiske befrielsesbevægelse, og i et historisk gennembrud i juni i år, passerede partiet spærregrænsen på 10 procent for at komme ind i tyrkiske parlament og fik valgt 80 parlamentsmedlemmer ind. Dette har skabt vrede hos det regerende Parti for Retfærdighed og Udvikling (AKP).
I månederne op til parlamentssvalget i juni var der 200 angreb på HDP's arrangementer og kontorer, herunder et bombeangreb mod et valgmøde, der dræbte fire personer. Det tyrkiske politi gjorde intet for at bekæmpe denne voldsbølge eller for at fange de skyldige.
Siden da har Erdogan intensiveret det klima af undertrykkelse og intimidering, der omgiver HDP. Ved en tale i august fordømte han HDP som en “terroristorganisation”, som han planlagde at “give en lærestreg”. Det samme sprogbrug er blevet taget op af en række grupper tæt på AKP, såvel som de der er allieret med det højreekstremistiske nationalistparti MHP [også kendt som ‘De Grå Ulve’, red.].
Den tyrkiske stat selv har, udover at føre krig mod det kurdiske arbejderparti (PKK), myrdet kurdiske civile. I september belejrede politiet byen Cizre ved den syriske grænse. Over 20 blev dræbt i byen, herunder små børn.
Intet under, at folkemasserne i Ankara og i byer over hele Europa, i kølvandet på bombeangrebene råbte “Erdogan – morder”. Vi siger klart: Erdogan har blod på hænderne.
Vestlige ledere deltager i et gedulgt spil i krigen mod kurderne og den tyrkiske venstrefløj. Tyrkiet er fortsat medlem af NATO, hvis generalsekretær simpelthen gentog tyrkisk regeringspropaganda, der blot beskriver bombningen som et “terrorangreb”.
EU, Storbritannien og USA forfølger endvidere PKK, som fortsat er en forbudt organisation. De har stået ved den tyrkiske stats side imens Tyrkiet har begået massakrer på kurdere, der kæmper for deres frihed.
HDP har erklæret sig besluttede på at fortsætte kampen. To dage med strejker er blevet indkaldt af de fagforeninger, der deltog i at organisere demonstrationen. Modet i bevægelsen til trods for den intimidering og vold den har lidt under, er en inspiration for venstrefløjen over hele kloden. Vi står sammen med den solidaritetsbevægelse, der udfolder sig internationalt.
- Solidaritet med HDP; støt strejkerne.
- Sejr til den kurdiske befrielseskamp.
- Nej til den tyrkiske stats forfølgelse.
- Erdogan må gå af.
- Løslad Öcalan.
- Ophæv forbuddet mod PKK.
Koordineringen af Den Internationale Socialistiske Tendens
12 oktober 2015
Oversat fra engelsk af Bo Nielsen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed