Socialistisk Arbejderavis
Nr. 349 – 12. november 2015 – side 10
Syrien
Ingen illusioner i Assad
Charlie Lywood
Ingen socialist bør have illusioner i den syriske diktator og leder af Ba’ath partiet, Bashar Assad.
Udbombede køretøjer i Aleppo, Syriens næststørste by
Ligesom Ben Ali i Tunesien og Mubarak i Egypten bygger hans regime på, at et parti har magten og uddeler privilegier til eget bagland.
Da der var økonomisk opgang kunne den “sociale aftale”, som Ba’ath partiet havde med befolkningen fra 70’erne og frem, virke.
Men siden 2000 begyndte det hele at krakelere. Økonomisk tilbagegang, udsalg af offentlig ejendom og benhård undertrykkelse af den politiske og faglige opposition var en farlig cocktail, der førte til et oprør, som det arabiske forår i 2011 satte i gang.
Nyliberalisme
Assads nyliberalistiske politik i 00’erne kombineret med den verdensomspændende økonomiske krise, som sendte tusindvis af syriske “fremmedarbejdere” hjem igen, og en landsdækkende tørke (2008-10) skubbede til den allerede ulmende uro i arbejderklassen i byerne.
Hertil kom, at ca. 1,5 millioner flygtninge fra Irak-krigen søgte til især udkanterne af de store byer. Det pressede boligsituationen og arbejdsmarkedet. Det var her, oprøret startede.
Fra starten slog Assads regime hårdt og brutalt ned på de fredelige demonstrationer. Da de bevæbnede sig for at forsvare sig, brugte han al den brutalitet, hans militær kunne fremvise.
Med tanks, tønde-bombning, helikopter-angreb osv. har han reduceret landet til ruiner, dræbt over 200.000 og drevet fire millioner syrere på flugt uden for landets grænser og 10 millioner på flugt internt.
Assad har overlevet. Dels fordi oprøret i modsætning til Egypten og Tunesien ikke hvilede på et bredt arbejderoprør. Og dels fordi både globale og regionale stormagter har understøttet hans morderiske regime med penge, logistisk og militær intervention.
Ingen socialist kan støtte ham og hans regime. Han er ikke er del af en løsning for et frit demokratisk Syrien.
Se også:
SAA 349: Mange imperialistiske magter støder sammen i Syrien
SAA 349: Socialister og Syrien-krigen
SAA 349: Socialister og krig
SAA 349: Franske aktivister reagerer på angrebet i Paris: “Jeres krige – Vores døde”
SAA 349: Jeres krige – Vores døde: Imperialistiske kriges grusomhed resulterer i terrorismens grusomhed
SAA 349: Socialist Workers Party (UK) efter Paris: Nej til racisme og imperialistiske krige, der skaber rædslerne
SAA 349: Vores opgave er at besejre imperialismen, ikke ISIS
SAA 349: Droner dræber
SAA 349: Interview med Palæstina-fredsvagt: “En legitim desperat hungren efter frihed og fred”
SAA 349: Palæstina: “I kan ikke gøre livet til et helvede og forvente, at vi accepterer det”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe