Socialistisk Arbejderavis
Nr. 352 – 14. maj 2016 (Kun online)
Skippers niqab-udtalelser svækker kampen for en anden politik
IS/U
Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper har i forbindelse med Enhedslistens årsmøde angrebet det muslimske klædestykke niqaben for at være “dybt kvindeundertrykkende” og udtrykt forståelse for de uddannelsessteder, der bortviser elever med niqab.
Egyptiske kvinder i Alexandria råber revolutionære slogans, mens de protesterer mod Mubarak-regimet 8. februar 2011.
Det kunne op til Enhedslistens årsmøde have været oplagt at tale om kvindeundertrykkelse for de tusindvis af kvindelige arbejdere, som nu står til at miste jobbet i den offentlige sektor med omprioriteringsbidraget og andre nedskæringer.
De rammes i dobbelt forstand. Dels falder de endnu mere bagud økonomisk, når de fyres. Dels er det typisk kvinder, der kommer til at overtage de pleje- og omsorgs-opgaver, som staten ikke længere tager sig af pga. nedskæringerne.
Udover at tusinder af kvinder står over for fyringer, står de også over for en dybere fattiggørelse. Efter 2-3 år på dagpenge kommer man på kontanthjælp, der med de nye reformer er beskåret voldsomt. Der er jo ikke jobs til alle de offentligt ansatte, der står overfor at blive fyret.
Man kunne op til årsmødet have talt med udgangspunkt i det første vigtige skridt hen imod en bevægelse, der 12. maj manifesterede sig med titusindvis på gaden i demonstrationer over hele landet. Man kunne have kædet den økonomiske politik sammen med spørgsmålet om frigørelse og velfærdens rolle for kvinder.
Men nej!
I stedet køber Pernille Skipper præmissen om det principielt evigt undertrykkende i niqaben – som jo ved at være kædet til islam er “had-symbol nr. 1” i de borgerlige medier.
Man skulle ellers tro, at kampen mod kvindeundertrykkelse bl.a. handlede om, at den enkelte kvinde selv skulle bestemme hvor meget eller hvilket tøj, hun bærer.
I stedet for at ville “befri” de pågældende kvinder ved brug af den borgerlige stat, burde venstrefløjen fx se på bølgen af folkelige oprør og revolutioner i Mellemøsten og Nordafrika i 2011. Her så vi niqab-klædte kvinder i spidsen for demonstrationer og strejker – de gjorde selv op med den sexistiske forestilling om, at kvinders plads er i baggrunden.
Det er forskellen mellem selvbefrielse på den ene side og “befrielse” fra oven på den anden – og endda mod de pågældendes egen vilje.
Frem for en venstrefløj, der står på autoriteternes side mod forfulgte mindretal, er der mere end nogensinde brug for en venstrefløj, der er klare i mælet for at forsvare dem.
Der er brug for en venstrefløj, der taler for fælles kamp – uanset påklædning, hudfarve og religion – mod de virkelige modstandere: Arbejdsgivernes og politikernes angreb på velfærd og levevilkår.
Det har Pernille Skippers udtalelser desværre ikke bidraget til.
Det er sørgeligt både for minoritetskvinderne, for det brede flertal af kvindelige arbejdere og for hele arbejderklassen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed