Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 352 – 7. juni 2016 (Kun online)

Frankrig

Oversvømmelser kan ikke vaske strejkerne væk

Dave Sewell

Arbejdere sætter Frankrig i stå få dage før ‘Euro 2016’ fodboldturneringen, rapporterer Dave Sewell.

Jernbanearbejdere fra fagforeningen Sud demonstrerer i Paris mod arbejdsloven (Foto: Photothèque Rouge / JMB)

Jernbanearbejdere fra fagforeningen Sud demonstrerer i Paris mod arbejdsloven.
Foto: Photothèque Rouge / JMB

Strejker fortsatte med at sprede sig i sidste uge som en del af et bittert oprør mod den planlagte arbejdslov.

Loven giver arbejdsgiverne mere magt til at fyre arbejdere, øge deres arbejdstid eller skære deres løn.

Frankrig er vært for ‘Euro 2016’ fodboldturneringen, der er planlagt til at starte på fredag i denne uge. Men den franske præsident François Hollande sagde i søndags: “Jeg ønsker denne konflikt afsluttet.”

Han hævdede: “Ingen vil forstå det,” hvis jernbane- og luftfartsstrejker forhindrer fans i at komme til fodboldkampe.

Jernbanearbejderne i de vigtigste fagforeninger begyndte en tidsubestemt strejke mod arbejdsloven og mod et angreb på deres løn- og arbejdsforhold sidste tirsdag.

Tillidsrepræsentant for fagforeningen Sud, Fabien Villedieu, sagde til kolleger på et massemøde med 200 deltagere på Gare de Lyon stationen i Paris: “Vi vil ikke bare læne os tilbage over for vores arbejdsforhold af hensyn til 2,5 millioner fodboldfans. Hvis det er nødvendigt at ødelægge Euro-turneringen, så vil vi ødelægge den.”

Arbejdsgivere, politikere og medier har forsøgt at nedtone virkningen af strejken. Men næsten halvdelen af togtrafikken er blevet aflyst, hvilket koster arbejdsgiverne 165 millioner kr. om dagen.

I torsdags var der endnu en dag med koordinerede strejker mod arbejdsloven. Sideløbende med igangværende strejker på olieraffinaderierne var der arbejdsnedlæggelser i havnene og på atomkraftværkerne. Nogle regioner oplevede strømafbrydelser.

CGT-fagforeningen straffede Pierre Gattaz, lederen af den magtfulde arbejdsgiverforening MEDEF, for hans kommentarer, der angreb dem den foregående uge. De afbrød elektriciteten til hans andet hjem og til hans fabrik.

Robin Hood-takster

I andre regioner flyttede de hundredtusindvis af kunder over på “uden for myldretids”-takster i en “Operation Robin Hood”, hvor demonstranter også åbnede nogle betalingsveje.

Parisiske buschauffører begyndte også deres arbejdsnedlæggelse den dag. Hundredvis invaderede busselskabets kontor fredag morgen.

Store oversvømmelser i dele af Frankrig har kun forstærket virkningen af strejken.

Regeringen afværgede en flyveleder-strejke, der var planlagt til sidste weekend, ved at acceptere at stoppe fyringer – men ikke før mange flyvninger allerede var blevet aflyst. Men piloter planlægger at strejke pga. løn i denne weekend.

Arbejdsloven skal nu debatteres i Frankrigs senat, hvor den konservative opposition har flertal.

Et senatsudvalgs ændringsforslag, som fx at afskaffe 35-timers arbejdsugen, vil gøre loven meget hårdere. Et surrealistisk indslag var, da regeringen indkaldte til sin egen demonstration i onsdag for at forsvare “sociale fremskridt” og arbejdsloven.

Mellem gruopvækkende politiundertrykkelse og indrømmelser for at splitte nogle arbejdergrupper er regeringens satsning, at bevægelsen vil miste pusten.

Fagforeningsledernes mål om at “bringe dem tilbage til forhandlingsbordet” gør dette til en reel mulighed.

Man kan ikke have tillid til, at CGT-fagforeningsledere vil indkalde til den generalstrejke, der ville besejre arbejdsloven og åbne for et nyt potentiale for modstand mod nedskæringer.

Men aktivister vil lægge alle kræfter i at opbygge flere strejker til bevægelsens første nationale demonstration på tirsdag, når senatsdebatten begynder.

Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2507, 7. juni 2016.

Se også:
SAA 352: Den franske regering truer med at forbyde fagforeningernes demonstrationer
SAA 352: Optrapning af strejkerne kan slå den franske arbejdslov
SAA 352: Modstanden i Frankrig kan vælte regeringen
SAA 352: Kæmpestrejker lukker Frankrig og kan bringe regeringen i knæ
SAA 352: Frankrig: Strejker og blokader viser, hvordan man kan vinde
SAA 352: Modstand i Frankrig med blokader, strejker og demonstrationer
SAA 352: Fransk regering i krise på grund af ny arbejdslov
SAA 352: Masseprotester mod den franske regering

Flere artikler fra nr. 352

Flere numre fra 2016

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand - Frankrig

Se flere artikler af forfatter:
Dave Sewell

Siden er vist 1927 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside