Socialistisk Arbejderavis
Nr. 353 – 19. august 2016 – side 12
Black Lives Matter-protester i København
Anders Bæk Simonsen
Black Lives Matter-bevægelsen startede i USA på baggrund af en række brutale mord begået af politiet på afroamerikanere.
Foto: Anna Wolf
I Danmark har der over sommeren været indkaldt til to protester. De to initiativer har samlet op mod 800 mennesker på Rådhuspladsen og omkring 100 til den anden protest foran den amerikanske ambassade.
Disse protester har været ret radikale i deres udtryk og har evnet at gøre det centrale til et spørgsmål om, at folk med en mørk hudfarve alle steder oplever diskrimination og racisme. Også i Danmark.
Begge demonstrationer har været arrangeret af folk, der selv har oplevet denne racisme, og de har formået at trække deres på netværk. Især på Rådhuspladsen så vi en meget ung demonstration med folk med meget blandet baggrund.
Ordet revolution blev brugt en del gange. Ikke nødvendigvis i en revolutionær socialistisk forstand, men som begreb om en proces, der markerer et klart brud med den hverdag, hvor ens hudfarve behandles som noget, der begrænser det unikke ved det individuelle menneske bag skindet.
Unge, indignerede og kampklare
Det virker som om, at den tiltagende racisme i vores samfund har fået nogen til at stå imod og udtrykke sig offentligt i en afstandtagen over for den diskrimination, de mærker dagligt. Forud for sommerens demonstrationer har der været en debat i offentligheden om brugen af det danske n-ord, og hvordan racistiske ytringer pakkes ind i jokes og latter.
Debatten har været rejst af nogle de folk, der også har været involveret i protesterne, og budskabet har her været, at ”selvom du ikke nødvendigvis mener noget ondt med dine ytringer, så bunder de stadig i racisme og gør mig ondt eller ked af det”.
Denne nye radikalisering og debat har måske også ført til, at en del folk, der ikke før har udtrykt sig politisk i en større forsamling fik deres mikrofon-debut ved protesterne.
Et nyt yngre lag af afrodanskere og andre med anden baggrund udover dansk, opvokset i 00’ernes racistiske gylle spredt gennem mainstream-medierne og med et Dansk Folkeparti, der har været (og nu igen er) stamgæst på ministerkontorerne, har nu sagt fra, kastet sig ind i debatten og er pissevrede over, hvordan hudfarve gør dem til andenrangsborgere.
De har helt intuitivt forstået, at kampen mod undertrykkelse hænger sammen; at kampen for sortes rettigheder også er kampen mod undertrykkelsen af flygtninge, muslimer, kvinder og andre undertrykte/minoriteter.
Se også:
SAA 353: Digt: Jeg er, fordi Vi er
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed