Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 354 – 1. oktober 2016 – side 2

Facebooks censur tager til i styrke

Jesper Juul Mikkelsen

Facebook er en privat virksomhed som har enorm magt. 59% af den danske befolkning bruger Facebook hver dag.

Men facebook er ikke en neutral grund – tværtimod tager Facebooks censur til i styrke.

Facebook og den israelske regering havde den 12. september møde om at “udrense anti-israelske udsagn,” skriver Dagbladet Arbejderen.

Den britiske avis Daily Mail har afsløret, at Facebooks retningslinjer forbyder kritik af Tyrkiets krigsførsel imod den kurdiske befolkning, forbyder indlæg om PKK og Öcalan, som ikke er udelukkende negative, og forbyder at poste kort over Kurdistan.

9-årige Phan Thi Kim Phuc flygter nøgen og forbrændt af USA’s napalm-bomber (8. juni 1972)

8. juni 1972: 9-årige Phan Thi Kim Phuc flygter nøgen og forbrændt af USA’s napalm-bomber
Foto: Huynh Cong Ut (også kendt som Nick Ut) – BBC, Fair use

Det berømte billede af den vietnamesiske pige, som er ramt af napalm, er blevet fjernet, når folk har forsøgt at dele det.

Det har dog nu fået lov at komme tilbage, efter at der blev rejst en enorm kritik mod Facebooks stifter, Mark Zuckerberg.

Magt

Alle disse sager viser, at Facebook de-facto er den lovgivende, udøvende og dømmende ‘myndighed’, når det gælder over en milliard menneskers kommunikation.

Ud over at censurere holder Facebook med magthaverne og former vores kommunikation og nyheder ud fra “hvem kan betale mest”.

Det er den nyliberale ønskedrøm, og vores andres mareridt.

Denne private virksomheds dominans over vores kommunikation viser, hvor vigtigt det er, at fastholde og udvikle venstrefløjens egne medier.

Og huske på at samtalen med vores kollegaer og klassekammerater er langt stærkere end et opslag i det uendelige flow på de sociale medier.

Flere artikler fra nr. 354

Flere numre fra 2016

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen

Siden er vist 1359 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside