Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 355 – 18. november 2016 – side 8

Forsvar vores uddannelser og SU

Anna Wolf + Jens Andersen

Den 13. oktober var der store demonstrationer i Danmarks fire største byer mod regeringens foreslåede milliardbesparelser på uddannelser.

SU-demo, 13. oktober

Foto: Mette Kramer Kristensen.

Demonstrationerne var arrangeret af Uddannelsesalliancen, et initiativ dannet af Danske Studerendes Fællesråd og støttet af en række forskellige faglige organisationer m.m.

Initiativet den 13. oktober var en gentagelse af den 29. oktober 2015, hvor flere tusinde studerende og elever var på gaden i Århus og København.

Demoerne kom i forbindelse med regeringens foreslåede 2025-plan, hvor der skulle hentes 3,3 milliarder fra SU’en. En besparelse, der vil skabe et mere ulige uddannelsessystem.

Stemning

I København gik man fra Rådhuspladsen til Christiansborg Slotsplads. Mange studenter- og elevgrupper var repræsenteret. Der var høj stemning og paroler à la “Vi er fremtiden” og “Pænt nej tak”.

Mens talerne på Slotspladsen til tider bredte sig ud fra spørgsmålet om SU og adresserede den borgerlige krisepolitik, var arrangørernes indslag mest nogle relativt upolitiske peptalks. Der var dog god opbakning til talerne.

Engangsforestilling

Fra Uddannelsesalliancen side er disse demoer desværre tænkt som en engangsmanifestation. Alliancen har brugt mange kræfter på at bygge op til denne ene dato i 2016, men har ikke umiddelbart tænkt sig at mobilisere elever og studerende til videre kamp.

I Odense havde Uddannelsesalliancen et midlertidigt kontor hos FOA, der meget sigende blev nedlagt dagen efter demonstrationerne den 13.

Fortsæt kampen

DSF’s ærinde er at samle bredt på SU-spørgsmålet og vise regeringen den generelle utilfredshed for derefter at forsøge at forhandle med regeringen.

Vi skal støtte op om disse brede initiativer. Men hvis vi vil skabe en reel forandring, er der brug for en bevægelse, der kan sætte magt bag kravene. Det vil kræve at langt flere studerende bliver reelt involveret i kampen, og at man ikke kun kæmper én dag, men kæmper til man vinder.

Det vil også kræve, at elever og studerende allierer sig med resten af arbejderklassen.

Regeringens forslag om nedskæring på SU er en del af regeringens generelle krisepolitik. SU-nedskæringerne er forbundet med kontanthjælpsloftet, forkortelse af dagpengeperioden og skattelettelser til de rigeste. Endnu en gang må dem, der har mindst, betale for krisen.

Studenterkampen er en del af den bredere klassekamp. Kritikken skal ikke kun rettes mod den skade, som en forværring af studerendes forhold gør på fremtiden, men også mod det ulige samfund, krisepolitikken som helhed skaber.

Flere artikler fra nr. 355

Flere numre fra 2016

Se flere artikler om emnet:
Studenterkamp (DK)

Se flere artikler af forfatter:
Anna Wolf
Jens Andersen

Siden er vist 1394 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside