Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 356 – 19. januar 2017 – side 5

Aarhus

Kamp mod islamofobiske politikere

Lars Henrik Carlskov

Et samlet byråd (minus R + EL) i Aarhus vil forbyde tre timers ugentlig kønsopdelt svømning i Gellerupbadet.

Det er klokkeklar diskrimination med lovgivning, der primært rammer en bestemt etnisk og religiøs gruppe – her muslimer.

Byrådsflertallet henviser bl.a. til TV2’s mistænkeliggørende og stærkt kritiserede “dokumentar” ved navn “Moskeerne bag sløret”. Præmissen var her, at dårlig integration skyldes nogle imamer, ikke fx hetz og diskrimination, manglende jobs, dårlige boligforhold osv.

Det pågældende svømmetilbud optræder tilmed slet ikke i TV2’s tendentiøse “dokumentar”. Alligevel henviser byrådsflertallet, inkl. S-SF, flittigt til den.

Fx har Gert Bjerregaard (V) om en undersøgelse, der viser, at svømningen er kvindernes eget valg, sagt, at “ét er, hvad man siger for rullende kameraer, noget andet er, hvad der sker i det skjulte. Det lærte vi af dokumentaren ‘Moskéerne bag sløret’.”

Altså den klassiske islamofobiske stereotyp om, at “muslimer taler med to tunger”.

Det er selvsagt også sexistisk, når et primært mandligt byrådsflertal vil diktere, hvordan kvinder svømmer og klæder sig. To Venstre-mænd har stillet forslaget, og 19 ud af 25 af dets tilhængere i byrådet er mænd.

Flertal i Århus uenig med byrådet

En meningsmåling viser, at 56,9 pct. af byens borgere “i mindre grad eller slet ikke” er enige med byrådet i denne sag, mens kun 37,3 pct. “i høj grad eller nogen grad” er enige.

Aktivistgruppen “Kvindesvømningens Venner i Gellerupbadet” har indsamlet omkring 3.000 underskrifter mod forbuddet samt demonstreret, lavet gadefremstød og holdt flere offentlige møder.

18. januar skal byrådet stemme om forbuddet. Uanset udfaldet fortsætter kampen dog.

Se også:
SAA 356: Interview: Kampen for at bevare multikulturel kvindesvømning i Gellerupbadet

Flere artikler fra nr. 356

Flere numre fra 2017

Se flere artikler af forfatter:
Lars Henrik Carlskov

Siden er vist 1254 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside