Socialistisk Arbejderavis
Nr. 356 – 19. januar 2017 – side 6
Kvindekamp
Feminisme uden strukturkritik er ikke meget værd
Charlotte Lund
Det er mere end et århundrede siden, at ligestillingskampen tog et kvantespring i form af stemmeret til kvinder, tjenestefolk og andre marginaliserede grupper, der hidtil havde været forment medbestemmelse.
Charlotte Lund
Siden da er det gået støt opad, men nu – relativt tæt på mål, er kurven ikke bare knækket. Vi bevæger os i den forkerte retning med stormskridt, når det kommer til lighed og ligestilling.
Tre fjerdedele af de mennesker, der rammes af kontanthjælpsloftet er kvinder. Ikke mindst de enlige forsørgere, de sygdomsramte og de med anden etnisk baggrund end dansk står for skud. Omvendt er tre fjerdedele af de mennesker, der vil tjene penge på regeringens bebudede topskattelettelser, mænd.
Samfundet polariseres og knækkes på midten, fattigdommen stiger og rammer i stigende grad de, i forvejen, socialt udsatte, og uligheden får en stigende kønslig og etnisk slagside i et land, der ofte roser sig selv for at være blandt verdens allermest ligestillede.
Hvordan?
Men hvordan kan det gå så galt?
Hvordan har vi ladet løngabet blive forstørret af Ny Løn, accepteret den dødsensfarlige præmis om at reformramte er dovne og ”selv ude om det” og bare set til, mens børn i tusindtal falder under den fattigdomsgrænse, som regeringen behændigt har fjernet?
Fordi vi har glemt en af de fineste ting ved ligestillingskampen. Ovenikøbet et af de elementer, der i 1970 blev regnet så essentielt, at det blev syet ind i det allermest kendte danske feministiske banner: Ingen Kvindekamp Uden Klassekamp – Ingen Klassekamp Uden Kvindekamp.
Vi er gået fra at se på strukturel ulighed til at være løsrevne individualister. Hvor vi tidligere så strukturelle årsager til ulighed handler det i dag om, at vi ikke performer nok eller kæmper nok selv.
I sumpen af Beyonce-feminisme og liberal feminisme har vi glemt, at al den historiske kvindekamp, der faktisk har rykket noget, handlede om, at en samlet bevægelse kæmpede for at fjerne de forhindringer, der betød at kønnet og klassen bestemte, hvor mange muligheder man skulle have i livet.
Klassekampen skal tilbage i feminismen, hvis den skal rykke. Så enkelt er det. For hvordan skal vi kunne bemærke de strukturer der fastholder os i ulighed, hvis vi ikke har en klasseanalyse at falde tilbage på?
Dette er den ene af to artikler, der er skrevet på baggrund af en debat på Marxisme 2016 om kvindekamp, holdt af Anna Wolf og Charlotte Lund. Anna er medlem af Internationale Socialister og Charlotte er medlem af Københavns borgerrepræsentation for Enhedslisten.
Læs Annas artikel: Ligestilling – et klassespørgsmål
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed