Socialistisk Arbejderavis
Nr. 356 – 19. januar 2017 – side 12
Anmeldelse
Moderne tider: Satire over det kapitalistiske samfundsmaskineri
Anna Wolf
I en ikonisk scene i begyndelsen af filmen rives Chaplins kendte film-persona, ‘the Tramp’ (bowler og stok skiftet ud med overalls), med af det rullende samlebånd på den fabrik, hvor han arbejder.
Han havner inde i selve maskineriet, hvor han hvirvles rundt af de enorme, altid drejende tandhjul.
Denne scene bliver symbolsk. Den moderne fabriksarbejder føres i filmens løb ubønhørligt gennem det industrialiserede samfundsmaskineri, på jagt efter en mening, et ideal, et arbejde, en behagelig tilværelse – hvad det end måtte være; men aldrig selv i kontrol over retningen, altid fremmed over for de kræfter, der styrer hans liv.
Depressionshumor
Det hele foregår selvfølgelig, på bedste satiriske vis, i en humoristisk ramme. Chaplin er populært set først og fremmest komiker og – efter anmelderens mening – en fantastisk én af slagsen. Komikken holder stadig 75 år efter, og det er der måske en dybereliggende grund til. Hver skøre scene har en dobbelthed i sig.
Vi ler ad Chaplins Tramp, der ikke duer til sit arbejde, bliver skør og sprøjter maskinolie i ansigtet på sine kolleger, havner i fængsel af rent og skært uheld og altid på mærkværdig vis befinder sig i alle mulige brandfarlige situationer og suppedaser.
Men bagved det hele ligger den sociale og politiske kommentar til samtiden. Fabriksarbejderens mentale nedsmeltning efter at være blevet omsat til ren arbejdsmaskine ved samlebåndet illustrerer en nedbrydelse af individet og den enkeltes fremmedgørelse overfor den meningsløse, mekaniske arbejdsproces.
Og når han ved en demonstration arresteres som leder efter at have samlet en tabt rød fane op fra jorden, griner vi ad den uheldige Tramp, men ser også en refleksion over 30’ernes voksende arbejdsløshedskø, krisen og arbejderklassens generelle utilfredshed med et ulige system.
Filmen er en humoristisk kommentar til sin samtids ‘Great Depression’, men indeholder politiske kommentarer og refleksioner, der er meget relevante i dag. ”A story of industry, of individual enterprise – humanity crusading in the pursuit of happiness” præsenteres filmen som i de indledende credits.
De moderne tider
De moderne tider er industri, krise, storbyens menneskemasser, armod, det svimlende tempo, samlebåndsmetode og –mentalitet, opdelingen af arbejdsprocessen, mennesket som maskine og redskab; fremmedgørelse. Det er også et kapitalistisk ideal om vækst, rigdom, luksus. Og endelig individets drømme om en tilværelse, der giver mening, om lykke.
Det er temaer og billeder, der er genkendelige. Følelsen af at blive trukket med af det store maskineri uden indflydelse er et vilkår for de mange under kapitalismen – ikke mindst under krisen, både dengang og nu.
Og jagten på lykken i de moderne tider bliver både morsomt og vemodigt skildret gennem the Tramps møde med en ung, fattig og forældreløs kvinde på flugt fra loven. De to fantaserer om et idyllisk liv og kærlighedsideal uden for samfundsmaskineriet. Og i indkøbscenteret drømmer de sig til luksus og velstand.
Men kun efter lukketid. Idealerne, velstanden og de uendelige muligheder er forbeholdt de få i det moderne kapitalistiske samfund.
Se også:
SAA 356: Anmeldelse: Jeg, Daniel Blake
SAA 356: 1930’erne og i dag
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed