Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 357 – 17. februar 2017 – side 3

Det mener vi

Optimisme eller pessimisme?

Hvis man håber på forandring – eller bare en vis anstændighed – fra politikere og magthavere, er der god grund til pessimisme.

SAA 357: Stop trump – Ud med Løkke -- Bekæmp racismen

Donald Trumps overtagelse af præsidentembedet i USA har båse udløst vrede og frygt for fremtiden hos mange. Og med god grund.

Trump – og ikke mindst dem, han omgiver sig med – er rabiate racister, kvindeundertrykkere, utilregnelige, og de har tænkt sig at bruge alle midler til at forsvare deres position i den absolut rigeste del af eliten.

Gratisavisen metroXpress havde i starten af februar en forside, der advarede mod at tale grimt om Trump, når der er børn i nærheden. For så vil børnene også sige i skolen, at “Trump er dum”.

Hvorfor er det så et problem? Behøver metroXpress at føre Løkke-politik?

Bøllen Trump

Inde i avisen blev det så fulgt op af gode råd om, hvordan man tog “den gode samtale” med børnene. Man skulle fortælle, at der jo også er folk i skolen, der lyver og taler grimt (underforstået: så er der ingen grund til at være bange).

Men billedet holder ikke: Når nogen lyver eller taler grimt i skolen, så kan børn beklage sig til en voksen, en autoritet. Men der er ingen autoritet over Trump.

I stedet skulle metroXpress have brugt billedet med en bølle i skolegården. Hvad gør man ved en bølle, hvis bøllen er lærerens yndling? Man rotter sig sammen – “organiserer sig” for at bruge et mere politisk udtryk.

Mange små Trump’er

Selv om Trump & Co. er lidt ud over det sædvanlige, så er han blot det nyeste skud på stammen af politikere, der uden blusel går til angreb på indvandrere, kvinder, mindsteløn, arbejdstid, pension osv. osv.

I Frankrig har de Hollande. I Storbritannien May. Og i Danmark har vi en alliance af de værste udskud – Løkke, Thulesen Dahl og Samuelsen – siddende ved den politiske styrepind.

De bruger allesammen stats-racisme til at skabe splittelse og aflede opmærksomheden fra reelle problemer, mens de gennemfører nedskæringer – og gør de rige rigere og alle os andre fattigere.

Det er ikke fra oven, vi skal forvente noget godt.

Ingen frelser fra oven

Desværre har alle de parlamentariske arbejderpartier sat deres politiske fokus på det sted, hvor håbet om forandring er mindst: Christiansborg (og ditto i andre lande).

Men hvis vi kigger rundt på kloden, er det ikke kun Trump og mini-Trump’er, vi ser.

I sidste nummer kunne vi fortælle om, at over en million demonstrerede i Sydkorea og væltede deres lokale Trump. På side 7 i denne avis kan du læse om de største demonstrationer i Rumæniens historie, som har tvunget regeringen på retræte.

Hvis socialdemokrater, SF’ere, EL’ere og Alternativ-folk brugte bare en brøkdel af deres tid og energi på at organisere almindelige arbejdere, studerende, pensionister osv. til modstand, så kunne Trump-bøllerne hurtigt komme på tilbagetog.

Det er der, desværre, ikke meget der tyder på, vil ske.

Vi må selv organisere modstand

Men som Bjarne Lykke fra Vejle siger, så er vreden stor rundt omkring (se side 8). Den skal “bare” organiseres.

Der er mange, der gerne ville tro på, at der er et “folkeligt oprør på vej,” som Bjarne udtrykker det. Men der skal mere til end et råb på facebook.

Reel modstand er nødt til først og fremmest at blive organiseret i den virkelige verden. Ved at snakke ansigt til ansigt med folk og overbevise dem om, at det kan nytte at organisere mod racisme, nedskæringer og fyringer.

18. marts og 10. maj

I den nærmeste tid er der mindst to initiativer, man kan koble sig på og få arbejdskammerater, medstuderende osv. med til at organisere omkring.
18. marts er der demonstration i de 3 største byer i Danmark mod racisme og højrefløjen (se side 5).

Og 10. maj har Velfærdsalliancen endnu en gang opfordret til demonstrationer i alle kommuner mod nedskæringer og fyringer (se side 10).

Trump og mini-Trump’erne er en advarsel om, hvordan tingene kan udvikle sig, hvis vi ikke arbejder for at få flere med til at protestere.

Men optimismen kan vi hente fra hver gang, det lykkes at organisere et par kolleger eller 10 mere til at mobilisere til den næste manifestation af, at vi kræver et ordentligt liv for alle.

Se også:
SAA 357: Europæisk aktionsdag mod racisme og fascisme 18. marts
SAA 357: Vejle: Fingrene væk fra pensionsalderen!
SAA 357: Velfærdsalliancen: Demo 10. maj
SAA 357: Rumænien: Masseprotester kræver premierministers afgang efter ‘korruptionslov’
SAA 357: Ny bog: Åbn grænserne

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 357

Flere numre fra 2017

Siden er vist 1760 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside