Socialistisk Arbejderavis
Nr. 358 – 17. marts 2017 – side 5
Interview
Demonstrationer landet over 10. maj
Vi har spurgt Jan Hoby fra Velfærdsalliancen, hvorfor de igen har indkaldt til demonstrationer landet over?
For at få kommunalpolitikerne til at afvise en økonomiaftale mellem regeringen og KL (Kommunernes Landsforening), der indeholder Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet.
Vi fik afskaffet omprioriteringsbidraget. Men fik i stedet moderniserings- og effektiviseringsprogrammet.
For hver 2, der stopper, må der kun ansættes én
Moderniseringsprogrammet kræver, at kommunerne effektiviserer for én milliard kroner om året (4 mia. kr. i alt), hvoraf 500 millioner kroner (måske) går tilbage til den offentlige sektor. Det her gælder 2018, 2019, 2020 og 2021. Det er fire gange 1 milliard kroner.
Konsekvens: For hver 2 der stopper i den offentlige sektor, må der kun ansættes én.
I maj 2016 var der demonstrationer i over 70 kommuner. Hvad med i år?
Det vil tiden vise. Men der er ikke den samme modstand mod Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, som mod omprioriteringsbidraget. Hverken hos kommunalpolitikerne, fagforeninger og dermed de offentlige ansatte. Derfor fylder det heller ikke i medierne. Men jeg tror, at vi nok skal nå 50 kommuner.
Men der er fagforeninger, der har sagt fra over for fælles kamp og fælles demonstrationsdage. Det svækker selvfølgelig muligheden for at nå bredt ud.
Hvad har Velfærdsalliancen opnået indtil nu?
At skrive danmarkshistorie to gange i 2016. Først den 12. maj med demonstrationer i 74 af landets 98 kommuner og igen den 15.september med demonstrationer i 40 kommuner. Det er aldrig sket før.
Det udtrykker en stigende erkendelse af, at nødvendighedens politik ikke forsvinder af sig selv, uden kollektiv handling og massemobilisering. Men der er 600.000 offentlige ansatte, så der er plads til forbedring.
Ny demonstration 7. september
Hvad skal der ske efter 10. maj?
Der skal fokus på de kommunale budgetforhandlinger og kommunale valget. Derfor har Velfærdsalliancen sat den 7. september som ny fælles demonstrationsdag.
Hvis vi vil, så har ansatte, deres fagforeninger og borgere en oplagt chance for at presse politikerne maksimalt i forbindelse med både kommunalvalget og regionsvalget i november.
Hvordan kommer vi fra at “tage toppen af nogle nedskæringer” til at få sat en stopper for “nødvendighedens politik”?
Det er et stort spørgsmål. Nyliberalismen skaber et reelt grundlag for uro, utilfredshed og modsætninger. Højrepopulismen støtter al utilfredshed og kanaliserer den i en perverteret politisk retning. Det eneste alternativ er: Social massebevægelse fra neden.
Men der var også behov for at sige, og det er der stadig, at ingen kan vinde alene.
Fire vigtige erkendelser
Det kræver for mig at se fire vigtige erkendelser i fagbevægelsen og venstrefløjen fra kælder til kvist:
- fælles erkendelse af, at nødvendighedens politik ikke forsvinder af sig selv, uden kollektiv handling og massemobilisering
- fælles erkendelse af, at medarbejdere i stat, kommune og regioner bliver nødt til at kæmpe sammen
- fælles erkendelse af, at vores fælles problemer er et resultat af folketingets budgetlov (og EU’s)
- fælles erkendelse af, at det kræver både et kommunalt, regionalt og statsligt oprør mod nødvendighedens politik
Velfærdsalliancen er fagbevægelsens og de social bevægelsers bedste mulighed for at ændre på styrkeforholdet ved at skabe en folkelig velfærdsbevægelse fra neden. Al erfaring viser at kollektiv handling flytter holdninger, mere end noget andet.
Problem-formulerings-privilegiet
Vores modstandere handler strategisk, synkroniseret og koordineret. Vores modstandere har problemformuleringsprivilegiet.
PROBLEMFORMULERINGSPRIVILEGIET er magten til at sætte dagsordenen i den offentlige debat: Problemer formuleres og defineres ud fra en bestemt gruppes synspunkt og dermed kommer løsninger på disse problemer, til at være givet på forhånd, til fordel for ejeren af dette privilegium.
Skal fagbevægelsen og venstrefløjen ændre på det, kræver det, vi hvæsser viljen – skaber nye netværk, nye lokale alliancer, nye traditioner for kollektiv handling.
Stop det umådelige mådehold
Fagbevægelsen og venstrefløjen skal stoppe med “det umådelige mådehold” i forhold til vores krav til arbejdsgiverne, regeringen og politikerne.
Al velfærd er tilkæmpet. Vi fik 37 timers arbejdsuge som følge af generalstrejken i 1985. Den sjette ferieuge kom efter storstrejken i 1998. Velfærdsdemonstrationerne og SOSU-strejken i 2007 gav historiske lønstigninger til offentligt ansatte i 2008.
Der er intet alternativ til kollektiv handling.
Læs mere på velfaerdsalliance.dk og følg Velfærdsalliance-DK på facebook.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed