Socialistisk Arbejderavis
Nr. 358 – 17. marts 2017 – side 6
Interview, Odense
Sig fra når du ser racisme
Jens Andersen
Socialistisk Arbejderavis har snakket med Hibaq Ibrahim, som er aktiv i Racismefri By, Odense for Mangfoldighed
Hvorfor er du aktiv i Racismefri By, Odense for Mangfoldighed?
Jeg synes, det er rigtigt at støtte op og sige fra til racisme og fremmedhad. Der har været en del fokus på indvandring til Europa, og dermed har det været en dårlig og racistisk omtale af mennesker, som søger et bedre og tryggere liv i Europa.
Jeg synes også, at mennesker ikke skal dømmes på, hvordan de ser ud, men hvilken karakter de har. Jeg håber på en verden, hvor der er plads til alle mennesker. Da jeg var med til første fællesspisning i Racismefri By og mødte andre mennesker, som havde de samme holdninger, som jeg havde, blev jeg for det første rigtig glad.
Jeg så, at der var andre, som også synes, at mangfoldighed er vigtigt. Det giver mig håb.
Hvad synes du skal være næste fokus for den antiracistiske kamp efter 18. marts?
At racisme ikke er godt for nogen, hverken individet eller samfundet.
Hvordan kan vi få flere til at blive aktive mod racisme?
Det er vigtigt at råbe op og sige fra, når man ser racisme, og når nogen blive udsat for racisme. Når vi er flere, der står sammen, står vi stærkere.
Hvordan håber du, den antiracistiske bevægelse udvikler sig på længere sigt?
Jeg håber at vi kan leve i fred, og at alle mennesker får de samme muligheder i livet. Jeg håber, at vi kan lære af hinandens forskelle i stedet for at se ned på hinanden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe