Socialistisk Arbejderavis
Nr. 358 – 17. marts 2017 – side 13
Det yderste højre og venstrefløjen ved det hollandske valg
Den 15. marts er der valg i Holland. Geert Wilders fra det højreekstremistiske Frihedsparti fører i meningsmålingerne. En koalition med det liberal-konservative VVD er en reel mulighed. Den politiske venstrefløj er fragmenteret, men vi ser en stigning i mobiliseringer på gaden.
Artiklen er forkortet i den trykte avis. Her bringes den uforkortet.
(Artiklen er skrevet i starten af marts, hvor Wilders’ Frihedsparti længe havde ført i meningsmålingerne med 20-23 pct. Siden er partiet faldet en del og lå i ugen op til valget på 13-16 pct. Ved valget i 2012 fik de 10 pct. -Red.)
Den nuværende regering af socialdemokrater og VVD er den første i femten år, der har formået at sidde hele valgperioden ud.
At de har været i stand til det på trods af en dyb økonomisk krise og nedskæringer på over 40 milliarder euro – ud af et statsbudget på omkring 300 milliarder euro – har alt at gøre med et lavt niveau i klassekampen og venstrefløjens svaghed ved at konfrontere racismen og syndebukke-politikken fra højrefløjen.
De stærke bånd mellem socialdemokraterne og fagbureaukratiet har været i stand til at blokere for masse-modstand. Netværk fra gulvplanet har ikke været stærke nok til at tvinge fagtoppen til konfrontation.
På grund af et lavt niveau af strejker og protester har det radikale venstrefløjsparti, Socialistpartiet, bevæget sig mod centrum og søger “at tage ansvar”. Lokalt regerer partiet endda sammen med den nyliberale højrefløj.
Normalisering af racisme
Det lave kampniveau har betydet, at den ekstreme højrefløjs-politiker Geert Wilders har været i stand til at præsentere sig som værende på en eller anden måde “anti-establishment”.
Retorisk han har taget nogle symbolske venstreorienterede emner op, som fx lavere pensionsalder og stigning i udgifterne til sundhedsvæsenet, men i praksis stemmer han for det meste sammen med sit tidligere parti, det liberal-konservative VVD.
Hans racistiske kampagner mod muslimer og flygtninge har flyttet den offentlige debat til højre. I sit nuværende valgprogram opfordrer han til, at moskeer og islamiske skoler skal lukkes, Koranen skal forbydes, grænserne skal lukkes, og dokumenterede flygtninge skal sendes tilbage.
Sidste år dømte en dommer ham for diskrimination for hans løfte til et rum fuldt af tilhængere om at sikre, at der ville være færre marokkanere.
Denne racisme er blevet mainstream. Premierminister Rutte har gentagne gange opfordret folk med indvandrerbaggrund til at forsvinde fra landet. Socialdemokrat og finansminister Jeroen Dijsselbloem har sagt, at flygtningene “sprænger” velfærdsstaterne i Europa.
Og efter valget af Trump er de hollandske medier gået ud over alle grænser for at portrættere racistiske PVV-vælgere og fremstille det, som om deres stemmer er blevet marginaliseret. De har snarere været i centrum på den politiske scene i mere end 15 år.
Parterne fra det “ekstreme centrum” har styrket Wilders. De har gennemført hårde stramninger og har været i fortroppen i EU med at presse på for flygtningeaftaler som den med Tyrkiet. Dette har normaliseret racismen yderligere. Når man står med valget mellem enten det nyliberale centrum eller det racistiske højre, vælger mange de sidstnævnte.
Wilders holder et stramt greb om sit parti: Det er ikke et demokratisk parti. Han er det eneste medlem af sit parti, og parlamentsmedlemmerne har generelt forbud mod at tale med pressen.
Der er ingen fascistisk gadebevægelse, og Wilders har ikke brug for det i øjeblikket, men femten år med højreekstremistiske politikere, oftest uden modstand, har skabt grobunden for, at det kan komme til at ske.
Efter valget er der to muligheder, som begge vil være dårlige. Enten vil vi få en regering med det liberal-konservative VVD sammen med Wilders, som vil gennemføre endnu barskere racistiske politikker – eller en bred nyliberal regering “fra centrum” bestående af fire eller flere parter. Dette vil give et styrket PVV mulighed for at være den højeste stemme i oppositionen.
Perspektiv for venstrefløjen
Det lave kampniveau har fragmenteret det politiske landskab på venstrefløjen. Det radikale venstrefløjsparti, Socialistpartiet, efterligner mere og mere Wilders, når det handler om indvandring af arbejdere.
Parlamentsmedlem for Socialistpartiet, Ulenbelt, udtalte i sidste uge: “Hollandske arbejdere først. Det er ikke Trump, det er ikke Wilders, det er SP.” Derfor vil mange unge mennesker stemme på De Grønne. De har en glat PR-kampagne, men i modsætning til SP har de ingen rødder i arbejderklassen og har en forfærdelig historie, når det handler om at støtte nyliberale forslag.
En af de mere interessante udviklinger er fremkomsten af ??Artikel 1. Det er opkaldt efter paragraffen om ikke-forskelsbehandling i den hollandske forfatning og ledes af den surinamesisk-hollandske Sylvana Simons.
Det vil være svært for dem at få en plads i parlamentet, men hvis de gør, ville det give en stemme til de antiracistiske, feministiske LGBT-bevægelser. I det lange løb er der behov for et antikapitalistisk, antiracistisk og feministisk parti, men dette kan kun blive født ud af kampen.
Samtidig med at den etablerede venstrefløj flytter mod centrum, har vi set en stigning i protester efter valget af Trump. Mange mennesker indser, at Wilders kan blive den næste. Når Wilders viser sig offentligt, bliver han konfronteret af aktivister.
Den internationale demonstration mod racisme 18. marts vil finde sted tre dage efter valget. Den støttes af en lang række muslimske og flygtninge-organisationer og det landsdækkende fagforbund. Det vil være et vigtigt tidspunkt at lægge pres på for at blokere for en mulig regering med PVV.
Artiklen er skrevet af kammerater fra Internationale Socialisten i Holland.
Se også:
SAA 358: Præsidentvalg i Frankrig: Fascisten Marine Le Pen fører
SAA 358: Tyrkiet og den autoritære stat
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed