Socialistisk Arbejderavis
Nr. 358 – 18. marts 2017 (Kun online)
Trump lider tilbageslag for sit andet muslimforbud
Alistair Farrow
Den amerikanske præsident Donald Trumps seneste muslim-forbud har lidt et hårdt juridisk nederlag, efter at en distriktsdommer fra Hawaii har blokeret det. Kendelsen blokerer forbuddet, medmindre en højere domstol omstøder Hawaii-rettens afgørelse.
Donald Trump er ikke særligt glad for den seneste blokering af hans muslim-forbud.
Foto: Gage Skidmore / creative commons).
Da meddelelsen blev givet i Hawaii, holdt Trump en tale til et “kampagne rally” i Nashville, Tennessee.
Han beskrev det netop blokerede forbud som en “udvandet udgave af det første. Det blev skræddersyet til diktaterne fra retten i 9. kreds’ fejlbehæftede afgørelse. Dette er juridisk magtfuldkommenhed uden fortilfælde.”
Det seneste indrejseforbud er rettet mod de samme lande som det første, med undtagelse af Irak.
Det indeholder heller ikke undtagelser fra forbuddet for religiøse mindretal fra de seks lande. Denne regel blev brugt mod det sidste forbud af domstolene til at stoppe det.
Trumps hold havde foretaget ændringer i et forsøg på at komme uden om domstolenes indsigelser. Men Hawaii-afgørelsen siger, at “det at målrette forbuddet mod disse lande målretter det ligeledes mod islam.”
Distriktsdommer Derrick Watson var enig i, at “uoprettelig skade” var sandsynlig, hvis forbuddet ikke blev sat på pause.
Svor
Trump har svoret at slå igen. Han truer med at vende tilbage til det oprindelige forbud og føre det hele vejen til Højesteret.
Han bebrejder det politiske establishment i Washington for at stå i vejen for ham. Men dommere og politikere fra det Demokratiske Parti er under pres fra den massive protestbevægelse, som bekæmper Trump.
I sidste uge deltog tusinder af mennesker i kvindestrejke-demonstrationerne og -arbejdsstandsningerne på kvindernes internationale kampdag. Millioner har demonstreret, og lufthavne og hele skoledistrikter er blevet lukket ned.
Og modstanden breder sig langsomt ind i dele af arbejderbevægelsen.
I denne uge har San Franciscos Labour Council “entusiastisk godkendt arbejdernes solidaritetsaktioner, der er planlagt til 1. maj, arbejdernes internationale kampdag”. Aktionerne vil protestere mod “de seneste angreb på indvandrere, sundhedspleje og retten til indflydelse på arbejdspladsen.”
[Labour Council svarer nogenlunde til lokale LO’er, bare lidt bredere – altså en sammenslutning af fagforeninger i et bestemt geografisk område. –Red.]
Aktivister kæmper for at føre den anti-racistiske og anti-sexistiske kamp ind på arbejdspladserne.
Bevægelsen fra neden har en enormt potentiel magt, og den retning, den bevæger sig i i de kommende uger og måneder, er afgørende.
Oversat fra Socialist Worker (UK) 2546, 17. marts 2017 (kun online).
Se også:
SAA 358: USA: Modstand mod Trump
SAA 358: USA: Kamp blandt amerikanske magthavere
SAA 358: USA: Magtkamp hos Demokraterne
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe