Socialistisk Arbejderavis
Nr. 359 – 1. maj 2017 – side 4
“Effektivisering af systemet skader gymnasieeleverne psykisk”
Veronika Engberg Christiansen
Som gymnasieelev kender jeg personligt til det karakterræs, der har været under voldsom debat i medierne.
Jeg havde allerede hørt en del til det, inden jeg startede på gymnasiet, og jeg kan huske, at jeg blev meget positivt overrasket, da jeg startede i 1.g. I begyndelsen var niveauet ikke meget højere, end det havde været i folkeskolen, og fagene var nogenlunde de samme.
Endnu var jeg kun stødt på en enkelt såkaldt “12-tals-elev”, om hvem man ellers hører så meget. Der var tydeligt fokus på det sociale, og alle, også lærerne, virkede utroligt flinke og venlige.
Fra 1.g til 2.g
Dog har jeg nu haft fornøjelsen af at gå i 2.g, og jeg vil gerne påkræve mig retten til at trække mit første indtryk til mig igen.
Fem elever fra vores klasse er droppet ud, en enkelt elev løj sig til at blive fritaget fra idræt, så hun kunne få sit gennemsnit op på 10,1. En anden fandt for nylig ud af, at hun vil læse til astrofysiker, og at hun derfor har ”spildt to år” på en psykologisk-samfundsfaglig linje, som hun “alligevel ikke kan bruge til noget”.
Som om alt dette ikke skulle være nok, har en af mine nære venner og skolekammerater, som igennem længere tid har været svært stresset, netop fået konstateret en depression som konsekvens af sin stress. Hun er nu under udredning for manio-depressivitet på psykiatrisk afdeling.
Jeg ved godt, at mine oplevelser blot stammer fra en enkelt klasse på en enkelt skole. Dog mener jeg, at min klasse er meget repræsentativ for det brede antal af gymnasieklasser rundt omkring i landet, som kæmper med de samme problemstillinger.
Mere stressede end de mest stressede voksne
Og det især, når man tænker på, at det for nylig kom frem, at danske gymnasieelever er mere stressede end de 20 pct. mest stressede danske voksne på arbejdsmarkedet. Derfor kan man vist roligt sige, at det for flere elever er forbundet med store personlige omkostninger at gennemføre en studentereksamen.
Ikke desto mindre søger den nye gymnasiereform at gøre det endnu mindre attraktivt for unge 9.-klassere at vælge studenterhuen.
Det er nemlig blevet besluttet, at der fra nu af kun må være 18 studieretninger for stx-gymnasier at vælge imellem – studieretninger, som kun består af fag, eleverne allerede kender fra grundskolen. Og for en 16-årig er en forlængelse på tre år af folkeskolen jo ikke just, hvad man går og håber på.
Mangel på uddannet arbejdskraft
Med al den snak, der har været om fremtidig mangel på faglært arbejdskraft er det dog ikke svært at regne ud, at alt dette nok er et meget bevidst valg regeringen har taget. Og det er sandt – i 2025 kommer vi, ifølge analyser foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til at mangle 72.000 faglærte.
Hvad man dog glemmer at nævne er, at vi, ifølge samme analyser, ligeledes kommer til at mangle 65.000 med en kort eller mellemlang videregående uddannelse, der forudsætter en forudgående studenter- eller hf-eksamen.
Så hvad kan være årsagen til, at man søger at føre skræmmekampagne på gymnasieskolernes vegne?
Den eneste åbenlyse forklaring er, at den nuværende regering ikke ønsker en fremtidig generation af dannede, velfunderede individer. At slå ned på uddannelse er i min optik det samme som at slå ned på viden og dermed det samme som at underminere demokratiet.
Denne undergravning af viden er en af de vigtigste årsager til, at danske gymnasieelever går ned med stress.
I stedet for at kunne holde fokus på at udvikle kritisk sans og selvstændig tænkning, er de unge mennesker nødt til at kæmpe for at holde alle døre vidt åbne på én gang – ved at kunne “aflire lektien” ved eksamensbordet. For hvis først en dør er blevet lukket, kan den ikke åbnes igen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed