Socialistisk Arbejderavis
Nr. 359 – 1. maj 2017 – side 13
Film
Moonlight
Jens Andersen
Og Oscaren går til... ... ... Moonlight! En film, hvor alle skuespillerne er sorte, er normalt ikke opskriften på en oscarnominering. Det er film, der handler om homoseksualitet heller ikke.
Moonlight er begge dele og fik alligevel en lille guldmand for bedste film med på vejen fra årets prisuddeling.
Når Moonlight kan vinde en Oscar, viser det, at Black lives Matter-bevægelsen har haft en vidtrækkende indflydelse. Det er også et udtryk for, at filmarbejderne vil i en anden retning end Trump med hans overdrevne generaliseringer og forsimplinger.
Filmen foregår i et småkriminelt miljø i en forstad til Miami og følger hovedpersonen Chiron i tre udsnit i hans liv: som barn, teenager og voksen. Chiron har det svært, både i skolen, hvor han bliver mobbet, og derhjemme, hvor han bor sammen med sin mor, som er stofmisbruger og prostitueret.
Filmen viser et homofobisk og mandschauvinistisk miljø, hvor børnene, der mobber en stille og introvert Chiron, bruger homofobiske skældsord uden rigtig at vide, hvad de betyder.
Den viser dog også et andet aspekt gennem faderfiguren Juan. Han bliver den første, der for Chiron sætter ord på identitet og seksualitet og er på den måde med til at give et mere flerstemmigt billede af “ghettoen”, der ikke ret tit ses.
Filmen er dels en kærlighedshistorie og dels en undersøgelse af, hvad der skaber vores identitet gennem livet.
Hovedpersonen siger ikke meget, hvilket gør, at fokus bliver på de mennesker, der er omkring ham, og hvordan de ting, de siger og gør, påvirker ham.
De tre dele af filmen har hver sin titel, som er de tre navne andre har givet ham. Titlerne siger også noget om, hvordan Chiron har det med sig selv i de tre dele.
Delen om hans barndom hedder ”Little”, som er det øgenavn, han har fået i skolen af de drenge, der mobber han. Her er han, gennem sit eget blik lille, svag, forsvindende i de sociale dynamikker.
Teenage-delen har titlen ”Chiron”, hans ’rigtige’ navn, som han har fået af sin mor. Det afspejler, hvordan han i teenagealderen kommer tættere på en forståelse af sig selv, men også, hvordan han står på en midlertidigt neutral grund, hvor beslutninger kan have – og får – afgørende betydning for hans identitet.
Voksendelens titel ”Black” er det, han bliver kaldt af sin eneste ven i skolen – og, inden for filmens univers, eneste kærlighed. Her ender filmen med et håb om, at Chiron kan se sig selv gennem øjnene af én, der elsker ham.
Moonlight kan kritiseres for at reproducere forskellige stereotyper, men endnu vigtigere er det at rose den for også at gøre op med nogle af de stereotype fremstillinger af sorte i USA, man ofte ser i film.
Se også:
SAA 359: Steinbeck: Solidaritet og håb i den menneskelige elendighed
SAA 359: Film: Hold øje med
SAA 359: Film: Pornocracy: The New Sex Multinational
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed