Socialistisk Arbejderavis
Nr. 362 – 23. januar 2018 (Kun online)
Statsministerens nytårstale
Løkke trak racismekortet, fordi han er i knibe
Charlie Lywood
Hvis man var i tvivl om Løkke-regeringen er dybt afhængig af Dansk Folkeparti, og samtidig i dyb krise, var nytårstalen en kærkommen lejlighed til at blive bevidst om det modsatte.
80 pct. af talen var muslim-bashing; parallel-samfund, ghettoer, danske værdier, undertrykkelse af piger og kvinder i udlændinges hjem, hjemsendelser af syriske flygtninge, osv. osv. i en uendelighed.
Nu skulle skeen i den anden hånd, og ikke kun skeen, også gravkoen da bygninger skulle rives ned og menneskene tvangsflyttes. Forældrene skulle straffes fordi deres børn har svært ved dansk. Det er jo dem som ”ikke vil” det danske samfund, som er så åben for alle dem som vil. Og det blev ved.
Løkke lyver for åben skærm
Alt dette er ikke kun for at tækkes DF. Løkke har en regering, som ikke kan levere på dét en kæmpe-majoritet i samfundet ønsker: Godt velfærd, mindre ulighed og et mindre stressfuldt arbejdsliv.
Alt det, som hans regering står for og gør, er det modsatte. Skattelettelser som både gør, at vi får endnu dårligere velfærd og øget ulighed i samfundet. At han løj os direkte op i ansigtet afspejler, at projektet ‘Løkke-regeringen’ er dybt kompromitteret.
Løkke sagde lige ud, at skattelettelse og bedre velfærd kunne opnås på trods af, at finansloven 2018 giver reel minusvækst. Samtidig forsøgte han at bilde os ind, at deres (nu reducerede) skattelovsudspil giver de største skattelettelser til de mindste indkomster.
Det er for længst blevet afsløret som det rene fup. Direktøren får den største fordel, samtidig med at finansieringen er baseret på yderligere nedskæringer på de absolut mest udsatte – blandt andet kontanthjælpsloftet og integrationsydelser samt forslag om begrænsninger i børnechecken.
En svag og splittet regering
Løkke har ikke noget tøj på. Hans regering er i dyb indre splittelse. DF brager fra sidelinjen, men Løkke kan ikke – på trods af at han brugte størstedelen af talen til mest at tonse løs på selvskabte og fiktive problemer – levere på substansen.
Både af hensyn til en del af sit eget parti, men også på grund af, at der rent faktisk er brug for mere indvandring, da industrien, serviceerhvervene og det offentlige arbejdsmarked tørster efter arbejdskraft.
Der er simpelthen en begrænsning på, hvor stram indvandringspolitikken kan blive, uden at det går ud over dansk økonomi. Derfor er Løkkes racisme ekstremt ubehagelig, men uden så meget substans.
Socialdemokratiet er ikke et alternativ
De reelle problemer i samfundet – velfærden, ulighed og menneskers knusende arbejdsprocesser – bliver ikke løst, men forværret af denne regering.
Men hvor er oppositionen? Hvor er Socialdemokratiet?
De bakker desværre helt op om Løkkes racistiske udfald mod de såkaldte “parallel-samfund”. Problemet er, at de heller ikke har et alternativ til den nyliberalistiske økonomiske kurs.
De har mere travlt med at skælde ud på Enhedslisten, som har markeret, at de ikke ville finde sig i hvad som helst fra en eventuel Mette Frederiksen-regering, i stedet for at mobilisere mod denne ekstremt svage regering.
Pilen peger på Enhedslisten, som burde gå i spidsen for at angribe regeringen og mobilisere folk til modstand. Desværre tyder deres valg af borgermesterpost i København på, at de ser mere den parlamentariske vej.
2018 – oprørets år?
2018 er 50 år siden 1968, som var året, der startede en 5-6 år lang krise for borgerskabet verden over.
Det startede som krigsmodstand og studenteroprør, men endte i en verdensomspændende kapitalismekritik og udfordrede de herskende tilstande.
Desværre overvandt borgerskabet krisen og kom stærkt tilbage.
Men før 1968 troede alle kommentatorer, at oprør – og specielt arbejderoprør – var umuligt. Men alt er muligt, når folk begynder at bevæge sig.
Se hvad en stærk udsat gruppe som de reformramte, syge arbejdsløse har opnået med deres protester mod flex- og førtidspensionsreform.
Der skal flere ind i kampen mod både racisme, lav løn, velfærdsnedskæringer, global opvarmning, hetz mod de reformramte og meget mere.
Lad os gøre 2018 til et nyt 1968. Et oprørsår.
Artklen blev først bragt på Socialistisk Arbejderavis’ facebookside, 2. jan. 2018.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed