Socialistisk Arbejderavis
Nr. 363 – 15. februar 2018 (Kun online)
Sydafrika
Det er ikke nok at slippe af med en korrupt præsident
Charlie Kimber
Den sydafrikanske præsident, Jacob Zuma, er trådt tilbage.
Jacob Zuma på World Economic Forum 2009 om Afrika.
Foto: World Economic Forum / Eric Miller.
Han blev tvunget ud efter en større kamp, fordi parlamentet skulle debattere en mistillids-dagsorden til ham torsdag.
Forslaget blev oprindeligt stillet af Economic Freedom Fighters (EFF), som er vokset ved at være til venstre for ANC.
Dets forslag skulle ændres af det regerende parti, den afrikanske nationalkongres (ANC), så det bevarede “mistillids”-elementerne, men med en anden præambel (indledning; red.) og begrundelse.
Der var ikke forventet nogen modstand mod et sådant forslag, og Zuma ville være blevet ydmyget og stemt ud.
Men selv med dette hængende over hovedet gik Zuma ikke uden videre. Onsdag eftermiddag gav han et vredt tv-interview i et forsøg på at retfærdiggøre, at han nægtede at adlyde sit eget partis ordre om at træde tilbage.
Først senere trådte han tilbage.
Korrupt
Den korrupte politiker havde efter sigende aftalt at træde tilbage i søndags. Zuma besluttede derefter at gå til modstand – og sagdeskandaløst, at han ville have tre måneders varsel og garantier for sin fremtid.
Den følgende dag stemte et 13-timer langt møde i den nationale ledelse for den regerende afrikanske nationalkongres (ANC) med to tredjedeles flertal for at kræve, at Zuma blev fjernet fra embedet.
På en pressekonference tirsdag sagde ANC’s generalsekretær, Ace Magashule: “I sin visdom har ANC besluttet at trække præsident Zuma tilbage i overensstemmelse med ANC’s vedtægter.”
“Alle nødvendige parlamentariske processer, der følger af denne beslutning, vil nu ske.”
Men den tidligere Zuma-tilhænger tilføjede også: “Da vi tog denne beslutning, tog vi ikke beslutningen, fordi Jacob Zuma har gjort noget forkert.”
Oppositionspartier kræver, at næste års valg rykkes frem.
Det burde ske, og Zuma og alle hans sammenspiste venner burde fjernes fra offentlige embeder og tvinges til at betale tilbage, hvad de har plyndret, og retsforfølges for deres forbrydelser.
Der må ikke være amnestier.
Interesser
Zumas forbindelser til den superrige Gupta-familie ligger bag hans fald. Guptaerne har forretningsforbindelser med Zuma og hans familie, og en lang række vidner siger, at de havde indflydelse på lukrative statslige kontrakter og aftaler.
Intet af dette bekymrede virksomhederne og de rige. Det var først, da han begyndte at destabilisere økonomien, at de pludselig opdagede, at Zuma var en udplyndrer i ekstraordinær skala.
Da han fyrede finansminister Nhlanhla Nene i december 2015, og derved trak økonomien ind i yderligere kaos og forstyrrede indtjeningen, gik de store virksomheder til angreb på Zuma.
Parlamentet vil nu vælge en ny præsident. Det bliver næsten helt sikkert den tidligere formand for minearbejdernes fagforening – og derefter virksomhedsleder – Cyril Ramaphosa.
Baggrund
Artiklen Klassekampen skærpes fra december 2014 giver en hurtig baggrund for at forstå de seneste begivenheder og aktuelle aktører i Sydafrika.
Ramaphosa var ikke-administrerende direktør for Lonmin, firmaet, der samarbejdede med politiet om at udføre drabene på strejkende arbejdere ved Marikana-minen i 2012.
Ramaphosa krævede “handling” mod de strejkende.
Dette understreger, at uanset Zuma’s forbrydelser, og de er mange, går råddenskaben langt dybere end én mands korruption.
Zuma tiltrådte embedet i 2009, tilsyneladende som et venstre-alternativ til præsident Thabo Mbeki, som havde leveret nyliberalisme – sammenvævet med benægtelse af AIDS’s hærgen.
Men Zuma holdt sig til den samme virksomheds-venlige politik – og forventede en kolossal betaling til gengæld.
Kapitalistiske politikker har ødelagt Sydafrika
Sejr
Afslutningen af apartheid i 1994 var en stor sejr, men den økonomiske magt i Sydafrika ligger stadig fast i hænderne på multinationale virksomheder, hvide chefer og et tyndt lag af meget rige sorte mennesker.
Bare at fjerne Zuma vil ikke gøre nogen forskel, medmindre der sker langt mere grundlæggende ændringer.
NUMSA, metalarbejdernes fagforening, tweetede i sidste uge:
“Intet har ændret sig i regeringspartiet. Den samme kultur af kammerateri og korruption fortsætter uformindsket. Ramaphosa har kun erstattet én gruppe af kapitalistiske udplyndrere med en anden.”
ANC’s krise er så dyb, at det sydafrikanske kommunistparti (SACP) i sidste weekend meddelte, at det ville stille op selvstændigt ved valget i 2019. Partiet har været en del af “trepartsalliancen” sammen med ANC og COSATU (det sydafrikanske LO; red.).
SACPs 1. vicegeneralsekretær, Solly Mapaila, sagde, at partiet nu ville være en del af det, han kaldte en “folkefront”.
Men i denne uge har SACP også sagt, at der skal ske en “hurtig omstrukturering af Alliancen, principiel og programmatisk enhed for at sikre, at en omstruktureret ANC-ledet Alliance klart vinder valgene i 2019 og fremover.” Det tyder på, at nogle minister-poster kan friste SACP væk fra sin uafhængige stilling.
Zumas fald er velkomment – men sydafrikanske arbejdere har brug for et fuldstændigt brud med politikken om at arbejde i alliance med de store virksomheder.
Det kræver kamp og en ny socialistisk kraft.
Oversat fra Socialist Worker, UK, nr. 2591, 15. februar 2018 (kun online).
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed