Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 364 – 15. marts 2018 – side 2

“Vores arbejde er meget mere værd!”

Jesper Juul Mikkelsen + Sigurd Sejer Skov

Som optakt til overenskomstforhandlingerne har der flere gange været indkaldt til mindre demonstrationer ved både KL og Moderniseringsstyrelsens kontorer.

Om eftermiddagen torsdag d. 22. februar var over 500 lærere, sygeplejersker, SOSU’er, HK’ere, 3F’ere og pædagoger samlet for at markere, at man støttede sine forhandlere og samtidig for at understrege, at solidaritetspagten mellem de ansatte i stat, regioner og kommuner var både levende og intakt.

Demonstrationen startede med sang: “Mere i løn, løn meget mer i løn! Vores arbejde er meget mere værd.”

Talerne understregede den følelse, vi alle stod med: vi er meget stærkere, når vi står sammen. Og det blev understreget, at krisen er slut; vi stiller rimelige krav, når vi efter flere dårlige overenskomster endelig kræver reallønsfremgang.

Når regeringen siger, der ikke er råd, så husk på alle deres skattelettelser og deres nye kampfly. Hvis der er råd til det – så er der også råd til os!

Demonstrationen sluttede med en stor tak fra lærernes generalforsamling i København, leveret af formand Jan Trojaborg. Han sagde: ”Jeg vil godt sige til alle jer, der er samlet her, en meget stor tak fra alle lærerne i Danmark, fordi i har støttet op om vores kamp for at få en arbejdstidsaftale. I har udvist en meget flot solidaritet, som betyder, at vores krav stadig er på dagsordenen!”

“Vi vil have mere i løn!”

Den 26. februar havde fagforeninger i København igeb indkaldt til demonstration foran Moderniseringsstyrelsen, som er den institution, der forhandler arbejdsvilkårene for de statsligt ansatte i Danmark.

I forbindelse med at forhandlingerne trak ud, blev udsigten til en offentlig storkonflikt mere og mere reel. Omkring 400 mennesker deltog i demonstrationen, som primært bestod af fagligt organiserede. Under demonstrationen blev der sunget sange som: “Når jeg ser et rødt flag smælde” samt en OK-sang med linjerne:

“Vores arbejde er meget mere værd” og “Vi gi’r ikke op før vi får mer’ i løn”

Flere artikler fra nr. 364

Flere numre fra 2018

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen
Sigurd Sejer Skov

Siden er vist 938 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside