Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 364 – 15. marts 2018 – side 7

Anti-racister og flygtningevenner samles i Odense den 5. maj

Lene Junker

Anti-racister og flygtningevenner fra hele landet inviteres til Odense den 5. maj for at diskutere erfaringer, perspektiver og kommende aktiviteter.

Logo Racismefri by Odense

Racistiske og fremmedfjendske politikere og medier har temmeligt let spil i øjeblikket. Dagligt overraskes man over nye umenneskelige, diskriminerende og ulighedsskabende angreb. De stopper ikke af sig selv. Vi må stoppe dem.

Der er virkelig behov for at samle de mange forskellige netværk, foreninger, partier m.v. i et større fællesskab, hvor vi sætter fokus på det, vi er enige om og handler i fællesskab.

Lokal forankring

Det skal ske i hver by og lokalområde, sådan som det foregår i øjeblikket med forberedelserne til FN-dagen mod racisme – den globale aktionsdag 17. marts i København, Aarhus og Odense.

I alle byer er det lykkes at få mange med til at støtte op om de initiativer, som Mangfoldige Stemmer mod Racisme i København, Aarhus for Mangfoldighed og Racismefri By – Odense for Mangfoldighed har taget.

Landsdækkende netværk

Men det er også nødvendigt med landsdækkende kampagner. Det kunne for eksempel være en fælles aktionsdag den 20. juni – FN’s flygtningedag.

Sidste år var der faktisk gadeaktioner til støtte for flygtninge i København, Odense, Aarhus, Thisted, Holstebro, Aalborg og Frederikshavn. I år kunne man sætte fokus på de såkaldte udrejsecentre, som mange flygtninge og deres børn sidder uhjælpeligt fast i.

Der har været flere forsøg på at lave lørdagsmøder, som samlede folk fra hele landet. Det går fint med at samle aktivister fra Jylland og Fyn. Derfor er næste møde er lagt i Odense og gør det lettere at samle folk fra hele landet.

Et landsdækkende netværk vil give vores protester og modstand større gennemslagskraft og betydning. Flere vil deltage, fordi det nytter noget. Og nogen af alle dem, som er usikre på hvad man skal gøre, vil stille sig positivt over for os.

En sådan bevægelse må involvere de bedste kræfter i fagbevægelsen og de solidariske kræfter i Socialdemokratiet. Den må også bygge på en grundlæggende solidaritet, der sikrer alle lige rettigheder og muligheder.

5. maj i Odense

Racismefri By – Odense for Mangfoldighed vil stå for mødet i Odense den 5. maj. Vi vil invitere til både deltagelse og samarbejde omkring mødet. Så hold øje med vores side:

facebook.com/mangfoldigodense

Flere artikler fra nr. 364

Flere numre fra 2018

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 946 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside