Socialistisk Arbejderavis
Nr. 369 – 19. november 2018 – side 3
Serie: De almindelige menneskers historie
Tredje del: De første store stater og de første klassekampe
Anders Bæk Simonsen
Når man ser oldtidens store vidundere såsom pyramiderne i Egypten, de pyramide-lignende templer i Mesopotamien (det nuværende Irak) samt i Mellemamerika, overvældes man af deres storhed. I oldtiden var det bygningsværker i gigantskala.
Pyramiden var et symbol, som viste kongens og dermed statens storhed og et samlingspunkt for de religiøse ceremonier, der bandt folket sammen i en fælles statsfortælling.
Over bredden og overflod
De første store civilisationer opstod med kornets udbredelse omkring de frugtbare områder langs de store floder som Nilen i Egypten, Eufrat og Tigris i det daværende Mesopotamien. Men også i Azteker-riget i Sydamerika og i Kina langs Yangtzefloden så man en lignede udvikling.
Kornet var en stabil næringskilde som med den fastboende livsform var ensbetydende med mere tryghed og dermed også et højere fødselstal.
Befolkningstilvæksten betød, at der blev flere munde at mætte: Dette nødvendiggjorde en udvikling af landbruget. Her skete der det, at fordi floderne hvert år løb over deres bredder, begyndte man at udvikle vandingsteknikker, dæmninger, kanaler og andre metoder til at kontrollere naturen og udvide mængde af jord, man kunne dyrke.
At grave flere kilometer lange kanaler og bygge dæmninger krævede arbejdskraft, ingeniørkunst og håndværk samt overskud af korn til at brødføde alle de mange arbejdende. De vældige arbejder blev udført af bønder og håndværkere. Organiseringen af de store projekter skabte en opdeling i arbejdende bønder nederst, “sjakbajser” i midten og øverst embedsmænd, der skrev på lertavler og rapporterede til kongen.
Samfundene blev bystater, og ud af disse større infrastrukturelle projekter, blev byernes begyndende sociale klassedeling cementeret.
De første civilisationers gyldne periode
I perioden fra 5000 f. Kr. indtil 3000 f. Kr. så man en enorm teknologisk udvikling, der udover vandingsteknikker inkluderede ploven, seglet, brugen af dyr som ”motor”, hjul og vogne, opdagelsen af bronzelegeringen, og dermed muligheden for at støbe redskaber (og våben) på en ensartet måde.
Men i de efterfølgende 2000 år gik det teknologiske fremskridt i de store stater i stå.
Stilstand
Denne stilstand i udviklingen var udtryk for en dybere krise i disse samfund, hvor de teknologiske fremskridt ikke blev spredt ud, men kun forbeholdt samfundets førende klasser, hvilket betød at bønder nogle steder brugte redskaber fra stenalderen snarere end bronzealderen som f.eks. stenknive.
Grundlæggende opstod krisen, fordi den herskende klasse brugte stadig flere ressourcer på at bygge større og flere templer samt sikre en dekadent livsstil – i stedet for at sikre fremskridt i landbruget for bønderne. – Jo større pyramider
og templer, jo større magt til kongen – og jo mere guddommelige fremstod han.
Det tillod kongen at blive mere egenrådig over for den lille uddannede klasse af skrivere, matematikere, ingeniører og statsastronomer. Den teknologiske udvikling blev nu holdt tilbage af disse, fordi de ikke ønskede at udfordre kongen og de etablerede dogmer. Den uddannede klasse blev fortaler for dogmer i stedet for fremskridt.
De første klassekampe
Modsætninger imellem de to hovedklasser, det herskende mindretal og det store flertal af bønder, førte til en række sociale revolutioner. Men vi ved meget lidt herom.
Dog har vi beretninger om, hvordan at folk fra de lavere klasser tager ejendomme og privilegier fra de øvre klasser og dræber deres arvinger i Egypten. Både i Mesopotamien omkring floderne Eufrat og Tigris i det nuværende Irak samt i Mellemamerika udviklede de sociale modsætninger sig til krig imellem det gamle religiøse præstestyre og en ny klasse af aristokrater fra hæren og bureaukratiet.
Rivaliseringen imellem de to forskellige grupper inden for den herskende klasse om statsmagten fik en dobbelt betydning: For det første betød det et endnu større lag, der udbyttede bønderne. For det andet betød det, at den meget monolitiske og egenrådige magt, centreret omkring de originale herskere, blev udfordret.
Ud af denne rivalisering vokser en gruppe af faglærte håndværkere frem: De opnåede særlige privilegier, men mødte fortsat undertrykkelse. Den første strejke vi kender til, finder således sted i Egypten den 14. november 1152 f. Kr. i Deir el-Medina blandt kong Ramses III’s gravarbejdere, datidens mest velansete håndværkere, over spørgsmålet om sikring af fødevarer til arbejdspladsen.
Men hverken håndværkerne eller den voksende gruppe af handelsmænd havde en størrelse og et program, der kunne svare igen på de herskendes underudvikling af landbruget. Hvorimod bønderne havde størrelsen, men ikke den nødvendige viden til at udvikle landbruget og vandingsteknikkerne.
Dermed kunne samfundets stilstand fortsætte nogle tusinde år, ligegyldigt om undertrykkeren kom med en hær udefra eller var af en lokal kongeslægt.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed