Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 369 – 19. november 2018 – side 7

Mere end en Saudi PR-katastrofe

Simon Assaf

Det brutale mord på Jamal Khashoggi, den saudiske dissident og kritiker af Mohammed bin Sultan (også kendt som MbS), har spoleret det billede, som den herskende saudiske prins havde forsøgt at skabe for sig selv som en “moderne leder”.

Detaljerne om Khashoggis drab – han blev lokket ind i det saudiske konsulat i Tyrkiet og slagtet – lyder som manuskriptet fra en horrorfilm.

MbS, den 33-årige de facto leder i Saudi-Arabien, blev hyldet som et eksempel på den nye generation af oplyste, vestligt uddannede fyrster. Siden han kom til magten i det olierige land, har han slået ned på noget af den overdrevne korruption, indskrænket det hadede moralske politis beføjelser og givet kvinder ret til at køre bil. Han har endda løftet forbuddet mod biografer og offentlige musikbegivenheder, noget der vandt ham mange beundrere i vesten.

At han bestilte mordet på en liberal kritiker fra en af ??de førende saudiske familier, tydeliggør arrogancen i det saudiarabiske monarki og råddenskaben i et kongerige, som støttes af vesten. Men mordet har konsekvenser, der er meget større end et beskadiget image. Siden USA’s nederlag i Irak har Tyrkiet, Iran og Saudi-Arabien kappedes om at få mere indflydelse i regionen.

Saudi-Arabien, som finansierede kontrarevolutionen i Egypten, og er involveret i den ødelæggende krig mod Yemen, har gjort det til sin højeste prioritet at imødegå Irans voksende kontrol over Irak og Syrien samt at knuse Det Muslimske Broderskab, der af mange ses som oppositionen til de arabiske diktatorer.

Som en del af denne strategi er saudierne kommet i konflikt med Tyrkiet, en regional allieret af den saudiske rival Qatar, som er Det Muslimske Broderskabs hovedsponsor. Da saudierne indledte en økonomisk blokade mod Qatar, modtog det lille, men meget rige kongerige, støtte fra tyrkiske tropper og dette har skabt en militær linje ved Qatars grænse med Saudi-Arabien.

Den tyrkiske præsident Recep Erdogan har også brugt sine militære muskler til at stoppe Syrien, Rusland og Irans offensiv mod den sidste oprørske højborg i det nordlige Syrien, der nu er under ubegrænset tyrkisk beskyttelse.

Denne trevejskamp har sat USA i en akavet position. Tyrkiet er medlem af NATO’s militære alliance, men under ??Erdogans ledelse har Tyrkiet i stigende grad vist sig at være i modsætning til sine allierede.

Dette konfliktfyldte forhold er yderligere kompliceret af den amerikanske støtte til kurderne i Syrien, såvel som Donald Trumps seneste trusler om at afspore den tyrkiske økonomi.

Mordet på Khashoggi har skiftet balancen i Erdogans favør, og han har lækket de makabre detaljer om drabet for at skubbe Saudi-Arabien og USA op i et hjørne. På dagen for sin tale, hvor han lovede at fremlægge “den nøgne sandhed” om drabet, sendte USA CIA’s direktør til Tyrkiet.

Det vides ikke, hvilke indrømmelser der blev givet til den tyrkiske præsident, men det er et tegn på hans voksende magt, og på den nervøsitet hvormed vesten nu ser på den saudiske prins.

Erdogan krævede også, at den aldrende saudiske konge skulle sætte sin prinse-opkomling tilbage i boksen og udlevere de mordanklagede til de tyrkiske myndigheder. Begge handlinger er diplomatisk ydmygende.

En af konsekvenserne af mordet har været, at MbS’s meget hypede investeringskonference “Davos in the Desert” floppede. Mange af de højtprofilerede deltagere, såvel som vestlige ministre og forskellige milliardærer ville ikke længere være forbundet med “den moderne prins”. De, der mødte op, skjulte deres navneskilte for journalister.

Som bagtæppe til begivenhederne ligger den svækkede saudiske økonomi (konferencen var et forsøg på at tiltrække tiltrængte vestlige investeringer), undertrykkelsen af ??enhver kritik, selv i dens mildeste form, såvel som den dybe, dybe frygt for, at revolutionens ild udløst i 2011 aldrig helt blev slukket.

Artiklen er bragt i Socialist Review nr. 440, november 2018.

Flere artikler fra nr. 369

Flere numre fra 2018

Se flere artikler om emnet:
Saudiarabien

Se flere artikler af forfatter:
Simon Assaf

Siden er vist 3315 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside