Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 369 – 19. november 2018 – side 9

To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand

Danny Katch

Enhver, der har deltaget i en demonstration mod Trumps forfærdelige politik, fornemmer, at millioner af mennesker i USA er vågnet op til at forstå betydningen af solidaritet.

Trump på trappen til Air Force One

Der er opstået en intuitiv fornemmelse af, at hvis vi lader Trump og højrefløjen angribe nogen af os – børn, der ved grænsen tvangsfjernes fra deres forældre, eller ofre for seksuelle overgreb, der bliver hånet – så vil vi reelt alle blive angrebet.

I løbet af de knap to år Trump har hersket, er det blevet meget klarere, hvad vi, der går imod højre-politikken, står for. Trump deler vandene som ingen tidligere
har gjort det.

I USA er der sket en klar polarisering: Trump-støtterne går til højre – alle andre til venstre.

Glem ikke den første kvindemarch i januar 2017, lufthavnsprotesterne mod muslim-forbuddet, anti-racistiske demonstrationer i solidaritet med Charlottesville, lærerstrejker, skoleprotester mod skoleskyderier og våbenloven, og protesterne mod at migrantbørn og forældre blev adskilt.

USA har 328 millioner indbyggere. Ikke desto mindre omfatter Trump-modstanden omkring 20% af befolkningen. Allerede inden præsidentvalget i 2016 blev der afholdt primær-valg imellem de forskellige kandidater i begge partier. Der var stort set lige så mange millioner, som stemte på Bernie Sanders, som der stemte på Donald Trump.

Trump blev præsident selvom han fik færre stemmer en Clinton. Trods anklager om seksuelle overgreb valgte senatet ikke desto mindre Brett Kavanaugh som højesteretsdommer. Her har Trump flertal, bl.a fordi alle stater, store som små, har lige mange senatorer. Det demokratiske underskud i USA er til at få øje på.

Inden for det Demokratiske Parti har ledelsen skyndt sig at lægge afstand til Bernie Sanders. På det sidste har han ført kampagne til fordel for at hæve mindstelønnen i USA, og herved fået kontakt til de millioner og atter millioner, som er tvunget til at leve for en løn man ikke kan leve af. Lønningerne i USA er reelt ikke steget de sidste 40 år – kun priserne.

Desværre er der en asymmetri i USA mellem højre og venstre: højrefløjen sidder på regeringsmagten, mens venstrefløjen stort set ikke har nogen magt, idet det Demokratiske Partis ledelse gør hvad det kan, for at udelukke Bernie Sanders og venstrefløjen.

De sidste to år har også betydet, at den organiserede venstrefløj er vokset. Især DSA (Democratic Socialists of America). Socialismen er igen på dagsordenen – også blandt demokratiske kandidater.

Den nye socialistiske bevægelse både i og udenfor DSA har til opgave at skabe en bevægelse, som kan stoppe Trump.

Vi har lært af de sidste to år, at vi kun kan overleve Trumps æra, ved at være en del af denne bevægelse.

Resumé af Socialist Politics in the Trump Era, Socialist Worker (USA), 17. oktober 2018. Bearbejdet af Jens Riis Bojesen og Lene Junker.

Flere artikler fra nr. 369

Flere numre fra 2018

Se flere artikler af forfatter:
Danny Katch

Siden er vist 3689 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside