Socialistisk Arbejderavis
Nr. 38 – Marts 1988 – side 3
Stilladsstrejken i Århus
Sejr og ubrugte muligheder
Michael Mogensen
Efter 14 ugers strejke har arbejderne hos Mars Stilladser i Århus vundet en klar sejr. Men stilladsklubbens kamp for en ordentlig løn er langt fra overstået.
Og selv om alle ikke blev genansat, er resultatet alligevel en sejr. Arbejdsgiverne er ikke bare blevet tvunget til at forhandle midt under en konflikt. Fyringen af de to fagligt aktive blev trukket tilbage og to skruebrækkere, som blev ansat under konflikten, er fjernet fra pladsen.
Strejken har altså vist arbejdsgiverne, at de ikke bare kan sortere hæmningsløst i folk. Også firmaets forsøg på at fritstille arbejdet allerede efter 14 dages strejke blev afvist. Så de tænker sig nok om en ekstra gang, inden de igen prøver på at fyre sig ud af problemerne. Og det er jo rart i en tid, hvor massefyring efter massefyring glider igennem næsten uden modstand.
Stærkt sammenhold
Marsarbejderne kunne kun presse arbejdsgiverne så langt, fordi de havde et utroligt godt sammenhold, fordi strejken og blokaden var så aktiv og effektiv, og fordi de havde en stærk klub i ryggen.
Men selv om klubben var nødvendig for at vinde, så gav den også strejken problemer. Klubbens vedvarende pres for at få Marsfolkene til at fire på deres krav var både unødvendigt og med til at skabe usikkerhed blandt de strejkende.
Indrømmelser til arbejdsgiverne er noget, man giver, når man er tvunget til det – og det var man faktisk ikke. Strejken var på intet tidspunkt alvorligt truet af at knække sammen på grund af skruebrækkeri, økonomi eller lignende.
Klubbens beslutning om ikke konsekvent at nægte at arbejde under politibeskyttelse gav også unødvendige problemer. Selv om der ikke blev pillet noget stillads ned af betydning, så spildte de strejkende en masse kræfter på at blokere deres kolleger i de andre firmaer.
Akkordpriseme
Selv om Marsstrejken er slut, så fortsætter slagsmålet om akkordpriserne i Århus. Da strejken sluttede, lovede Entreprenørforeningen godt nok, at de enkelte arbejdsgivere selv kunne fastsætte lønnen. Selvfølgelig på betingelse af, at den langvarige arbejd-langsomt-aktion blev stoppet. Det løfte er de imidlertid løbet fuldstændig fra. Firmaerne er stadig bundne og vil oven i købet ikke betale så godt som før strejken.
På trods af denne svinestreg har klubben alligevel droppet arbejd-langsomt-aktionen indtil videre. Hvert enkelt firma må prøve at hale noget i land – ikke noget med fælles krav og aktiviteter. I stedet for at udnytte den svaghed, som Entreprenørforeningen og firmaerne viste ved at bøje af, så har klubben valgt at trække snuden til sig. Og det er mildest talt farligt.
For det første, fordi man ikke får nogen ordentlige resultater igennem i de enkelte firmaer, hvis der ikke er magt bag kravene. Og for det andet, fordi der er overhængende risiko for, at firmaerne ender på vidt forskellige lønninger og måske også med forskelle internt i firmaerne.
Bliver det lave lønniveau først accepteret i et eller to firmaer, så bliver det også langt sværere at opnå og sikre et højere niveau i andre firmaer i byen. Arbejdsgiverne ved jo også godt, hvad en lønskrue er!!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed