Socialistisk Arbejderavis
Nr. 38 – Marts 1988 – side 8
Fra dengang (Christian IV)
Ole Mølholm Jensen
FOR 400 ÅR SIDEN blev et lille barn kronet til konge al Danmark og Norge. Barnet hed Christian og er for eftertiden blevet kendt som Christian d. 4.
Aldrig før har Christian d. 4. været så populær som netop i år, hvor det officielle og kommercielle Danmark fejrer hans 400 års dag. Hans portræt ses på snart sagt ethvert posthus eller banegård, hvor han reklamerer for et nyt ølmærke, helt fra dengang hvor “man måtte slås for sin øl”.
OG SLÅS FOR sin øl måtte man under Christian d. 4., hvis man tilhørte den store underklasse af bønder i samfundet. De måtte slås for både øllet og brødet – og imod et stort skattetryk. Men også på andre måder gjorde Christian d. 4. livet surt for menigmand.
Han havde en udpræget trang til at få monarkiet til at fremstå pompøst. Derfor skulle der bygges. I skolen lærer vi, at Christian d. 4. byggede Børsen, Rundetårn og Christiansborg. Vel gjorde han ej, men planerne havde han og magten til at gennemføre dem. De menige undersåtter måtte derfor bygge kongens store prestige-byggerier.
Dertil kom, at Christian d. 4. havde store tanker om det danske kongeriges internationale status. Han førte flere krige, og især svenskerne gik han løs på. Det lykkedes således den danske hær at slå den svenske. Om det er grunden til, at Christian d. 4. specielt skal fremhæves i dag skal være usagt.
BØNDERNE SKULLE udføre og betale de mange byggerier og krige, selvom de i forvejen havde nok at gøre med at opretholde deres egen eksistens. Hos disse var kongen ingen populær skikkelse. Heller ikke hos adelen var kongen populær.
Kongen kæmpede nemlig med adelen om retten til udbytning af bønderne. Kongen, kirken og adelens rigdomme kom fra bøndernes overskud eller tvangsarbejde. Det var derfor afgørende for deres indbyrdes styrkeforhold, hvem der kunne beskatte flest bønder.
Kongen gik af den grund ind for begrænsning af adelens magt. Denne konflikt blev ikke løst under Christian d. 4., men først med enevældens indførelse i 1660, 12 år efter Christian d. 4.’s død.
DE TING VI i dag med historiens bagklogskab kan fremhæve fra Christian d. 4.’s regeringstid, er derfor nogle overordnede samfundsmæssige betragtninger. I årene efter 1500-tallet begyndte merkantilismen at slå igennem i Danmark.
Tidligere havde der kun været et meget svagt købmandslag. Nu gik kongen i samarbejde med købmændene omkring udviklingen af den danske købmandskapital.
Det positive heri er, at det banede vejen for opgøret med det feudale system, som kongen selv var eksponent for. Så lad os fejre, at kong Christian d. 4., på linje med mange andre herskere, var med til at grave sin egen grav.
Den nuværende opmærksomhed omkring Christian d. 4. bliver brugt til at fremhæve herskerens kvaliteter, og individets rolle i historien. Lad os andre fejre sammenholdets og kollektivitetens sejre over tidligere herskere.
Billedtekst:
Christians d. 4.’s lysthus Rosenberg, når der var fest her, behøvede man ikke at kæmpe for sin øl.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed