Socialistisk Arbejderavis
Nr. 39 – Maj 1988 – side 3
Firkløveret visner
Poul Erik Kristensen
Da den borgerlige regering gik til valg i september sidste år, skete det med »fælles-gods-planen« som valgoplæg.
Planen blev lanceret som programerklæring for det borgerlige Danmark. Den indeholdt forslag om øget brugerbetaling og omlægning af dele af socialpolitikken. De private hjælpeorganisationer skulle atter ind på arenaen.
Men da valgresultatet forelå, var det en tydelig rystet statsminister, som måtte konstatere, at regeringens parlamentariske rygdækning var skrumpet ind.
Det grumsede resultat blev optakten til et tættere samarbejde mellem de konservative og socialdemokraterne.
Bristede drømme
Til stor fortrydelse for specielt Venstre fik Socialdemokratiet lov til at sætte sit fingeraftryk på Finansloven. I de første måneder efter valget fungerede samarbejdet mellem Socialdemokratiet og de Konservative udmærket. Der var stor vilje til at diskutere udveje på den økonomiske krise.
Regeringen har sammen med de Radikale og Socialdemokratiet blandt andet diskuteret erhvervspolitik og pensionsreform for at flytte flest mulige kroner fra arbejdernes lommer til virksomhedsejerne.
Trepartsforhandlingerne har fungeret tilfredsstillende for alle parter – både LO og Dansk Arbejdsgiverforening er enige om, at treparts-drøftelsene skal fortsætte på trods af valget.
Kun omkring det kommende forsvarsforlig har der reelt været problemer med samarbejdet.
Problemet for Schlüter og Auken har været, at deres drømme og visioner om, hvordan den økonomiske krise kan overvindes, ikke kan gennemføres i praksis.
Nye nedskæringer
Nye nedskæringer i de offentlige udgifter, stramninger i dagpengene, fjernelse af formueskatten, pensionsreformen, og hvad der ellers ligger af forslag, virker som sugetabletter mod dobbeltsidig lungebetændelse.
Der skal helt andre boller på suppen, hvis den danske konkurrenceevne skal blive bedre. Men Schlüters og Aukens problem er, at modstanden i arbejderklassen mod en benhånd økonomisk politik sandsynligvis vil være for stor.
Manglen på konkrete resultater har også givet en masse interne spændinger i firkløver-regeringen.
I starten at 88 måtte Schlüter samle regeringen til teselskab for at banke Venstre på plads. Venstre var sure over at blive tilsidesat ved forhandlingerne om Finansloven. Og på det seneste har der nærmest været åben krig mellem Lands-brugsministeriet og Miljøministeriet.
Den hadske tone mellem Poul Schlüter og Svend Auken kan kun tolkes som politisk desperation over, at »den nødvendige politik« ikke kan gennemføres.
En af mulighederne er at bruge valget til at opbløde blokkene i dansk politik. Firkløver-regeringen skal skippes. Socialdemokratiet skal igen have del i regeringsansvaret.
Kun ved hjælp at det socialdemokratiske fagbureakrati er der chancer for at gennemføre hårdere økonomiske angreb.
Schlüter og store dele af borgerskabet har ikke glemt påskestrejkerne i 85. De ønsker ikke at tage nye livtag med arbejderklassen uden om Socialdemokratiet og fagbureaukratiet, som skal bruges til at sikre ro på bagsmækken.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed