Socialistisk Arbejderavis
Nr. 39 – Maj 1988 – side 12
Afghanistan
Sovjets Vietnam
Gorbatjov har været nødt til at underskrive en tilbagetræknings-aftale om de sovjetiske tropper i Afghanistan. Det ser ud til at være afslutningen på Sovjets greb om deres sydlige nabo. Men det er langt fra ensbetydende med, at den bitre kamp i Afghanistan er sluttet.
Sovjets krigsførsel i Afghanistan har været lige så bitter og beskidt som USAs krig i Vietnam. De har kontrolleret dele af bycentrene og forsøgt at holde landområderne hen i undertrykkelse.
Krigsmetoden har været den samme som i Vietnam. Bombardementer, napalmbomber, overflyvninger med pansrede helikoptere og strafekspeditioner mod de landsbyer, der støtter oprørerne.
En tredjedel af en befolkning på 15 millioner er flygtet fra krigens rædsler til Pakistan og Iran.
Støtte til oprørene
Men det er ikke lykkedes Sovjets militær at knække modstanden mod krigen; blandt befolkningen i Afghanistan er der en udbredt støtte til oprørerne.
En hær, som gennem så lang tid har kæmpet mod lokalbefolkningen og med så lille succes, er udsat for at blive fuldstændig demoraliseret. Der har været adskillige rapporter fra Sovjet om protester over krigen blandt både de nuværende og tidligere soldater.
Gorbatjov forsøger at skjule den voksende modstand mod krigen. Han snakker om at »bringe fred« til landet. Men løftet om tilbagetrækningen skyldes blandt andet det faktum, at verdens næststørste militærmagt er trængt af befolkningen i det fattige og tilbagestående land.
Et åbenlyst nederlag i Afghanistan vil kunne give de begyndende oprør fra de undertrykte nationaliteter i Sovjet en yderligere opmuntring. Derfor vil et nederlag i Afghanistan ikke kun være en opmuntring for oprørerne der, men det vil også give de grupper der sætter spørgsmålstegn ved Sovjets rolle i Østeuropa vind i sejlene.
Men Afghanistans rædsler er ikke slut med tilbagetrækningen. Både Sovjet og USA vil fortsat forsyne deres tilhængere med våben.
Det eneste, der har holdt oprørerne sammen indtil nu, er modstanden mod regimet. Et regime, der har ønsket at gennemføre reformer hen over hovedet på folket, og som har brugt et andet lands hær for at smadre modstanden.
Uroen vil fortsætte
Med tilbagetrækningen vil der blive skabt uenighed om, hvilken politik der skal erstatte styret i Kabul. Rivaliseringen blandt de forskellige etniske, religiøse og regionale bevægelser vil tage til. Og det er sandsynligt, at en indsættelse af en pro-amerikansk regering i Afghanistan vil forårsage lige så meget ødelæggelse i landet, som den pro-russiske regering har forårsaget.
Ligesom vi tidligere jublede over USAs nederlag i Vietnam, jubler vi i dag over Sovjets nederlag i Afghanistan. Det vil opmuntre alle de, i Sovjet og Østeuropa, som vil bryde med Stalins efterkommere.
Billedtekst:
En tredjedel af befolkningen i Afganistan er flygtet fra krigens rædsler til Pakistan og Iran
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed