Socialistisk Arbejderavis
Nr. 39 – Maj 1988 – side 12
Panama
Noriega får silkesnoren
Caspar Diklev
Det amerikanske senats resolution den 25. marts om, at Noriega skal fjernes, var kun sidste kapitel i en lang historie om USA’s dominans over det lille land, Panama.
Panama har i realiteten været en amerikansk koloni siden 1903, da staten opstod af en USA-støttet løsrivelsesbevægelse i Columbia. Bevægelsen havde intet med national selvstændighed for Panama at gøre. Den havde derimod en masse at gøre med amerikanske ønsker om at etablere en regering, som var villig til at underskrive en traktat, der gav USA permanent adgang til den projekterede Panamakanal.
Panamanske regeringer har stort set fundet sig i den amerikanske tilstedeværelse og har gjort, hvad de kunne, for at nedkæmpe national modstand mod amerikansk indflydelse.
Militæret fik magten
General Omar Torrijos, som tog magten ved et militærkup i 1968, sammentømrede en folkelig koalition af arbejdere, fattige landarbejdere, »nationalistiske« forretningsfolk og statsbureaukrater. Nationalgarden stod centralt i gennemførelsen af regeringens politik.
Et år efter Torrijos’ død i 1981 havde Nationalgarden under general Ruben Paredes sikret sig regeringskontrollen. Styrkelsen af militærets indflydelse betød også et højreskift for Panamas udenrigspolitik.
Torrijos’ »uafhængige« udenrigspolitik, der omfattede støtte til sandinisterne og El Salvadors guerillaer, stod i skarp modsætning til USA’s ønsker. Derfor har højtstående panamanske militærtalsmænd antydet, at CIA (og Noriega) havde en hånd med i Torrijos’ flystyrt.
Selv om Paredes knyttede Panama tættere til USA, havde CIA det bedre med den daværende chef for Panamas militære efterretningsvæsen, Noriega. I 1983 tvang CIA og Noriegas politiske indflydelse Paredes til at gå af, og Noriega blev placeret i spidsen for Panamas militær.
Til gengæld for Noriegas samarbejde lovede CIA og USA’s narkotikaråd at »se den anden vej«, mens Noriega skovlede 350 millioner dollars ind på handel med Columbias kokain-kartel.
Civilt dække
Ved valget i 1984, som var det første efter Torrijos’ kup i 1968, søgte Noriega og det Revolutionære Demokratiske Parti (PRD) at skabe et civilt dække for militærstyret. PRD’s kandidat Nicolas Ardito-Barletta, som var en konservativ økonom, vandt valget på svindel.
På baggrund af voldsomme protester mod Barlettas økonomiske nedskæringspolitik valgte Noriega at »fyre« Barletta i september 1985. Den nye præsident blev Eric Arturo Delvalle, som kom fra en af Panamas rigeste familier.
USA kritiserede ikke Noriega på dette tidspunkt, fordi han var en nøglefigur i Oliver Norths hemmelige Contra-operation. I juni 1985 gav han North lov til, at contraerne kunne træne på panamanske baser.
Exit Noriega?
Hvordan kan det være, at USA, efter at have hjulpet ham til magten, nu kræver Noriegas afgang? For det første tvang den stigende modstand mod Noriega USA til at kræve kosmetiske reformer for at genskabe stabiliteten i landet.
For det andet har Noriegas centrale placering i både contra-affæren og narkotikahandel givet ham øget indflydelse til at handle selvstændigt, uafhængigt af Washington.
Tilsyneladende har Noriegas modstand mod at optræde som marionet for amerikanske interesser ført til USA’s ønske om at give ham silkesnoren. USA ser ud til nu at ville satse på den pro-amerikanske middelklasse-opposition i Panama.
Den civile opposition ser ikke ud til at kunne bedre forholdene for den panamanske arbejderklasse. Regeringens nedskæringspolitik vil fortsætte, selv med en ny civil regering. Og USA har gjort det klart, at utilfredsheden går på Noriega, ikke på militæret som sådan.
Uanset, hvordan krisen bliver løst, vil USA’s kynisme og hykleri fortsætte. Efter at have belemret Panama med Noriega, sørger USA nu for, at Panamas befolkning skal bøde for at få ham fjernet.
Billedtekst:
Amerikanske tropper patruljerer i kanalen. Siden 1903 har USA haft fingrene i Panama
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed