Socialistisk Arbejderavis
Nr. 4 – Januar 1985 – side 2
Arbejdsløse mod dagpengereform
Flemming Hansen
Kampen mod dagpengeforliget pustede lidt liv i arbejdsløshedsarbejdet. Forskellige eksisterende grupper fik noget konkret at kæmpe imod, og nye grupper opstod.
Arbejdsløshedsgrupperne i fagforeningerne har i flere større byer samlet sig i tværfaglige A-udvalg. I de socialdemokratiske arbejdsløshedsgrupper ville folk ikke længere spises af med billard og kaffe, da de alvorlige nedskæringer af dagpengene kom på bordet.
Fællesorganisationerne holdt møde efter møde og var ikke særlig interesseret i de tværfaglige arbejdsløshedsudvalg. De krævede nemlig aktivitet, – aktioner og strejker der kunne feje dagpengeforliget af bordet.
Men på mange måder har arbejdsløshedsgruppernes egne aktiviteter været fejlagtige. Man har været fikseret på dels at appellere til Folketinget og De radikale med bl.a. underskriftindsamlinger og dels på at presse Socialdemokratiet til at skabe den aktivitet, der skulle til.
Den manglende aktivitet på arbejdspladserne blev erstattet af aktioner, som blot var slag i den tomme luft.
Strejke skal der til
Renovationsarbejderne i Odense så nødvendigheden af en større strejke mod det sorte forlig, og det betød for det tværfaglige arbejdsløshedsudvalg (DTA) i Odense, at de fik noget konkret at arbejde med. De arbejdsløse kunne forbinde sig med arbejdspladserne ved at tage rundt og argumentere for generalisering af strejken og ved at deltage i aktioner og blokader med de strejkende skraldemænd.
Op til aktionsdagene besøgte arbejdsløshedsgrupperne i de forskellige byer en række arbejdspladser for at få dem til at nedlægge arbejdet. Men på trods af at der på tillidsmandsmøder rundt om i landet var stemning for strejke på aktionsdagen, blev arbejdspladsbesøg flere steder bortprioriteret til fordel for aktioner mod Arbejdsformidlingen, blokering af vejkryds osv.
D. 13.12 nedlagde flere store arbejdspladser arbejdet i Århus, og her var der virkelig basis for at tage rundt for at få flere med. Men hovedparten i DTA ville hellere forberede en aktion på Rådhuspladsen, hvor en arbejdsløs (dukke) blev kastet ud fra et tag.
I København overlod man til socialdemokraterne at tage kontakt til HT-chaufførerne for at blokere garagerne d. 13. om morgenen, hvorfor der ikke skete noget. BRØL (Bevægelsen mod Regeringens Ødelæggende Love) blokerede en garage, hvor chaufførerne ikke vidste en skid og derfor kørte ud under politibeskyttelse.
Skal vi blive hjemme i sofaen?
Vi må se i øjnene, at arbejdsløshedsbevægelsen ikke har samme styrke og opbakning som under marchen i 1979.
Når der ikke er aktivitet på arbejdspladserne, sker der heller ikke meget blandt de arbejdsløse. Aktionisme kan ikke sætte gang i klassekampen. Som arbejdsløse skal vi forbinde vores kamp med de få strejker der opstår ved at tage ud til de strejkende, organisere støttearbejde osv.
De to aktionsdage i december vidnede ikke om megen aktivitet, men derimod om splittelse. Det kunne man se i SAU (De Samvirkende Arbejdsløshedsudvalg) i Ålborg. På aktionsdagen d.4., hvor socialdemokraterne iøvrigt holdt sig væk, var SAU ude med løbesedler på en række arbejdspladser, og flere steder blev arbejdet nedlagt. Men d. 13. ville DKP’erne i SAU ikke være med mere, og denne splittelse betød, at kun et halvt hundrede var mødt op på Rådhuspladsen. Og det samtidigt med at Superfos i Nr. Sundby strejkede og havde brug for den solidaritet, som en slagkraftig aktionsdag kunne have givet.
Demoralisering kendetegner i dag arbejdsløshedsarbejdet. Den indtræder hvis man tror, at få arbejdsløse kan skabe en bevægelse. Men et opsving i arbejdsløshedsarbejdet er afhængig af et opsving i aktivitet og kampgejst på arbejdspladserne.
Kun en samling af kræfterne på arbejdspladserne og blandt arbejdsløse havde kunnet bekæmpe dagpengeforliget.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed