Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 4 – Januar 1985 – side 4

Frankrig 1968

Arbejderklassens genrejsning

Hans Jørgen Vad

Majopstanden i Frankrig i 68 indvarsler en ny tid for den europæiske arbejderklasse. Den franske præsident de Gaulles flugt fra og statsmagtens lammelse overfor arbejdernes massive styrke bliver et markant brud med næsten 25 års klassesamarbejde.

Opstanden kommer i kølvandet på de første spirer til verdenskrisen, som viser sig i 66/67, hvor efterkrigsideologien om den krisefri kapitalisme får et skud for boven.

For en tid afliver opstanden enhver snak om, at arbejderklassen skulle være død som politisk faktor. For en periode volder det både regeringer og fagpampere de største kvaler at holde bevægelsen i ave.

Arbejderklassen var ikke død

Bevægelsens styrke og radikalitet tændte et revolutionært håb for hundredtusinder af unge – ikke blot studenter, men også for et markant mindretal i arbejderklassen.

Nye brændpunkter blev massestrejkerne i Italien og Vesttyskland i 69, minestrejkerne i England i 72 og 74, og ikke mindst “Nellikerevolutionen” i Portugal i 74, som led nederlag i efteråret 75. Det sidste brændpunkt blev en massiv antikapitalistisk arbejderbevægelse i Spanien omkring francoismens fald, som imidlertid ebbede ud i løbet af 76.

1976 blev dermed også et vendepunkt for “det nye venstre” – en lang række revolutionære organisationer, som er skudt op siden 68, og som første gang i næsten 50 år brød kommunistpartiernes monopol på oppositionen i arbejderklassen.

Det nye venstre svækkes

Fra 76 svækkes det “nye venstre” af en stadig alvorligere politisk krise. Under indtryk af det midlertidige tilbageslag taber mange troens på arbejderklassens styrke og dermed muligheden for revolutionen. Konsekvensen er politisk højredrejning og organisatorisk opløsning af de fleste organisationer i løbet af få år.

Denne krise rammer også ind på den danske venstrefløj. Men virkningen af de bristede internationale forhåbninger forstærkes af, at vi fra slutningen af 76 første gang ser en midlertidig demoralisering af den danske arbejderklasse siden 68.

Se også:
SAA 4: Danmark 1968-76: Under asken er gløder
SAA 4: Socialistisk klassiker: Rosa Luxemburg og massestrejke

Flere artikler fra nr. 4

Flere numre fra 1985

Se flere artikler om emnet:
Frankrig 1968-1979
1968

Se flere artikler af forfatter:
Hans Jørgen Vad

Siden er vist 2139 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside