Socialistisk Arbejderavis
Nr. 41 – August 1988 – side 1
LO sælger din løn
Bosserne indenfor LO og den øvrige fagbevægelse har ikke ligget på den lade side her i ferien. De brugte tiden på endnu engang at diskutere, hvordan den haltende danske økonomi kan halte videre, og deres svar er det samme som arbejdsgivernes: Det er arbejderne, der skal betale.
Ved overenskomstforhandlingerne sidste år blev LO og DA enige om, at vores løn- og arbejdsvilkår ikke længere skal forhandles hvert andet år.
Reallønnen skal ned
Der blev indført 4-årige overenskomstperioder med en midtvejsforhandling, hvor man skulle have mulighed for at “justere” forholdene.
Allerede nu signalerer topfolkene i fagbevægelsen, hvilke “justeringer” vi kan forvente, når midtvejsforhandlingerne går i gang til foråret.
Både Socialdemokratiet og LO-toppen fabler nu om direkte reallønsfald.
De 2 %, overenskomsten gav, er for længst ædt op af inflationen.
Når arbejdsgiverne dengang trods alt var villige til at give lønstigninger ved overenskomsten, skyldtes det borgerskabets skræk for at situationen fra påskestrejkerne i 1985 skulle gentage sig.
Dengang var strejkerne ved at glide bureaukraterne af hænde. Derfor var borgerskabet nødt til at give fagtoppen nogle indrømmelser, for at de kunne sælge overenskomstresultatet til medlemmerne.
Borgerskabet kunne så trøste sig med, at det senere lykkedes den borgerlige regeringen at hente lønstigningerne ind igen gennem nye afgifter.
Den meget omtalte kartoffelkur, med dens forhadte renteafgift, blev det nye redskab til at indskrænke arbejderklassens forbrug.
Alliancen
Problemet for borgerskabet er, at den danske kapital fortsat har problemer. Udlandsgælden er fra 1971 til i dag steget fra 3 til 300 milliarder.
Borgerskabet har brug for fagbureaukraterne, til at kaste krisens byrder over på arbejderklassen. Der skal skæres meget hårdt i reallønnen. Et hårdt angreb medfører risikoen for, at arbejderklassen stritter imod. Arbejderklassen udgør fortsat en farlig joker i borgerskabets økonomiske roulettespil.
Ikke overraskende er det LO’s næstformand Hans Jensen og Metals formand Georg Poulsen – som selv hæver en hyre på ca. en mill. om året – der snakker om løntilbagegang.
Et af nøgleonderne i de aftaler Socialdemokratiet har lavet med den borgerlige regering er løntilbageholdenhed. Men det er altså ikke nok for pamperne.
Krisens skærpelse og arbejdsløsheden vækst har fået fagtoppen til at finde fælles fodslaw med Dansk Arbejdsgiverforening. DA’s formand, Poul Hedegaard, finder det både “modigt og realistisk”, når fagtoppen er rede til at acceptere en reallønstilbagegang.
Kvindeligt Arbejderforbunds forkvinde, Lillian Knudsen, er enig med Hans Jensen og Georg Poulsen. Hun vil også acceptere en reallønstilbagegang ved midtvejsforhandlingerne, når blot de lavestlønnede friholdes. Det er helt i tråd med, hvad Anton Jensen, formand for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, forestiller sig: “De lavestlønnede kan ikke tåle en reallønsnedgang. Men det er klart, at der heller ikke kan blive tale om en reallønsfremgang.”
Livremmen skal spændes hårdere
Det er muligt, at forbundsformændene kan diskutere, om alle skal have mindre i lønningsposen, eller om det “kun” er dem, der tjener mere end 150.000 eller 200.000 årligt, der skal rammes. Men principperne er de enige om. Det er arbejderne, der endnu engang skal spænde livremmen ind, for at en håbløs, kriseramt økonomi kan få endnu et plaster på såret.
Den seneste lønstatistik fra DA viser, at lønstigningerne har holdt sig indenfor de 2-3 pct., som arbejdsgiverne dikterede ved indgåelsen af overenskomsten i foråret ‘87. Derfor er arbejdsgiverne fulde af optimisme. De er sikre på, at de endnu engang vil undgå at komme frem med den store pung på lønningsdagen. Udspillet fra pamperne i fagtoppen gør kun optimismen og jublen endnu større.
I fagtoppen er folkene ikke helt så optimistiske. De kan godt forudse, at arbejderne kan finde på at stille lønkrav. Derfor vil de kræve, at Folketinget lovgiver om pensionsreformen, inden midtvejsforhandlingerne går i gang. Med en reform i hånden og med tomme løfter om en bedre tilværelse som pensionist håber fagtoppen, vi vil acceptere en reallønstilbagegang.
Pensionsreformen skal tæmme os
Det er derfor, SID-formand Hardy Hansen er fløjet i flint over økonomiminister Niels Helvegs udtalelser. Helveg gør det klart, at der ikke kan blive tale om en pensionsreform, der koster noget. Uden reformen frygter Hardy Hansen, at arbejderklassen siger nej til at betale krisen og sætter magt bag kravet om en højere løn.
Hardy Hansen har ikke glemt påskestrejkerne i ‘85, hvor han var ved at miste grebet om tingene. Det er netop i påskestrejkerne og lignende begivenheder, hvor arbejderklassen siger fra, både overfor arbejdsgiverne og fagbureaukraterne, og kæmper for bedre vilkår, vi i IS ser muligheden for at lave verden bedre.
Vi vil ikke være med til at betale for et sygt og kriseramt økonomisk system. Hans Jensen og Poul Hedegaard påstår, at der ikke er råd til lønfremgang. Men der er masser af penge. Problemet er bare, at arbejdsgiverne har svært ved at investere dem, så profitten bliver høj nok. Derfor må arbejderklassen holde for.
Vi skal ikke være med til at lappe sammen på systemet. I stedet skal vi fjerne kapitalismen og kæmpe for et socialistisk samfund, hvor det vil være muligt at udnytte verdens ufattelige rigdomme til fordel for alle.
Derfor må vi klart fortælle fagbureaukraterne, at vi ikke lader os spise af med en pensionsreform.
Hver gang en arbejdergruppe går i kamp for bedre forhold, skal de have hele vores støtte. Enhver sejr gør, at vi står stærkere til foråret, hvor vi skal kæmpe mod både arbejdsgiverne og de faglige ledere.
Billedtekster:
Et reallønsfald for os vil ikke ramme dem.
Det er en situation som denne fra Påskestrejkerne i 1985, borgerskabet og LO er bange for.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed