Socialistisk Arbejderavis
Nr. 43 – Oktober 1988 – side 1
Gorba: Så er det nok!
Søndag den 26. september kunne Pravda bekendtgøre, at Gorbatjov slet ikke synes, at det er sjovt med Glasnost længere.
I en tale krævede han pressens ubetingede forståelse for, at kritikken af perestrojka skulle neddæmpes, hvis Sovjets herskere skulle undgå at tabe kampen om reformer.
“Vi er allerede bagud, og vi mister tid,” sagde han til de forsamlede ledende ideologer og redaktører. Uden jeres støtte kan vi ikke klare kampen.
Armenien
Baggrunden for talen er, at oprørene blandt Sovjets nationale mindretal fortsætter. Der er indført undtagelsestilstand i Armenien, og glasnost er suspenderet.
Samtidig er kritikken af den manglende vækst i den sovjetiske økonomi blevet brugt af perestrojkas og glasnosts modstandere til at argumentere for en tilbagevenden til den benhårde centrale styring.
Gorbatjovs linedans bliver mere og mere usikker. For at få gennemført perestrojka er han tvunget til at fastholde glasnost.
Det gamle parti- og statsbureaukrati gør alt, hvad de kan for at fastholde deres magtpositioner. For mange af dem vil gennemførelsen af perestrojka betyde, at de mister deres privilegier og deres position som en del af den herskende klasse. Derfor har Gorbatjov forsøgt at få befolkningens støtte i opgøret med bureaukraterne.
Glasnost er først og fremmest tænkt som et våben mod de konservative, men glasnost har benet vejen for, at arbejdere, nationale mindretal og andre grupper for alvor blander sig i politikken.
Oprøret i Armenien startede for snart et år siden. De første store demonstrationer i republikken handlede ikke om det nationale spørgsmål, men var massedemonstrationer mod forureningen fra en kemisk fabrik lige uden for hovedstaden.
I dag står Gorbatjov overfor en republik, der gentagne gange har været i generalstrejke, og fortsætter og udvider kampen om genforening af Nagorno Karabak med Armenien. Det sker på trods af et massivt udbud fra hæren og det paramilitære korps.
I Estland er der dannet en folkefront for frihed, der kræver, at Estland gøres til en selvstyrende enhed inden for Sovjetunionen.
Folkefronten er ikke noget nyt parti, den slags er fortsat ikke tilladt i Sovjet. Men det er bemærkelsesværdigt, at Folkefronten tæller mange ledende medlemmer fra det sovjetiske kommunistparti.
Det er også bemærkelsesværdigt, at republikkens partiboss, Vaino Valjas, tilslutter sig de fleste af folkefrontens krav. Han er kendt som Gorbatjovs tro væbner og blev indsat på posten i juni, fordi den tidligere formand ikke kunne holde styr på de oprørske estere.
Nye organisationer
Glasnost har betydet et for Sovjet helt ukendt åbent diskussionsmiljø. I ly af glasnost er der vokset over 30.000 diskussionsgrupper frem rundt omkring i landet. For første gang i 60 år kan folk samle sig og diskutere uden at frygte, at de bliver smadret af KGB.
I disse grupper kan der findes og udvikles det lederskab, der samlet kan gøre op med Gorbatjov og hans kumpaner.
Den russiske arbejderklasse vandt en storslået sejr i 1917. Et opgør med den herskende klasse i Sovjet kan ikke foregå uden en ny revolution.
Billedtekst:
De nationale uroligheder fortsætter i Sovjet. Her er det demonstrerende armeniere.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed