Socialistisk Arbejderavis
Nr. 43 – Oktober 1988 – side 2
Gymnasiekampen
Besæt skolerne
Ulla Justesen
Siden midt i september har gymnasieelever protesteret mod Bertil Haarders forslag om forringelser på deres uddannelse. Men også elever fra Teknisk Skole, de pædagogiske seminarier og folkeskoleelever er sluttet op om protesterne.
Nedskæringer
Forslaget indebærer, at loftet over klassekvotienterne skal fjernes, en delvis brugerbetaling på undervisning, bøger, papir og transport, og at der skal indskrænkes på mulighederne for at få uddannelsesstøtte.
Gymnasieelevernes svar kom prompte. De arrangerede store demonstrationer, og flere steder i landet blev skoler besat.
Det er godt, at så mange er aktive i protesterne, men grundlaget har været ret svagt. For at tækkes den store gruppe, som kun ønsker at bekæmpe nedskæringerne, har de mest militante elever accepteret, at grundlaget for aktiviteterne kun er mod forringelser. Dermed har de accepteret at nedskæringskampen gøres til en alles kamp mod alle.
Generalisering
Det er klart, at kampen ikke kan generaliseres, når elevernes holdning er at bekæmpe nedskæringerne inden for undervisningssystemet og så lukke øjnene for dem, der foregår på andre områder.
For at vinde bliver en skærpelse af kampen sikkert nødvendig, og da vil en del falde fra, fordi de ikke grundlæggende er imod nedskæringer.
Der er brug for en fælles kamp med andre grupper mod en asocial finanslov. I 1983 kom Bertil Haarder med det såkaldte Rexona-cirkulære, som ville betyde en forhøjelse af klassekvotienter. Gymnasieelever over hele landet svarede igen med omfattende demonstrationer, undervisningsboycot og skolebesættelser. De blev ved, indtil forslaget blev taget af bordet.
Vi kan lære meget af den kamp i dag. Store dele af DKU argumenterer med, at skolebesættelser er yt, og der i dag skal bruges andre metoder.
Det er en stor fejltagelse – det vigtigste i gymnasieelevernes kamp er at gøre kampen bredest mulig og derved vinde sympati i befolkningen. En besættelse af skolerne på landsplan vil presse politikerne langt mere end spredte aktioner. Starten er taget. Den 30. september var 200.000 elever på gaden, og flere elever besatte deres gymnasier et døgn forinden.
De aktive elever må overbevise deres kammerater om, at besættelser er nødvendige. Og så skal grundlaget være klart – fælles kamp mod asociale nedskæringer.
Billedtekst:
Mange elever har besat deres skoler. Og det er det, som presser politikerne.
Se også:
SAA 43: Gjellerupskolen: Elever vandt
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed