Socialistisk Arbejderavis
Nr. 43 – Oktober 1988 – side 3
Socialdemokratiet
Kongres-signalet
Tom Christiansen
Socialdemokratiet har holdt kongres midt i en bølge fra højre med krav om nedskæringer og brugerbetaling for offentlige ydelser. Det var en glimrende anledning til at markere en modstand mod den borgerlige regering.
Men modstand var der meget lidt af. Tværtimod gav kongressen sin enstemmige opbakning til en “resultatorienteret” politik og et bredt samarbejde. “Vi vil en retfærdig finanslov, og vi vil et forlig,” som Auken sagde på kongressen.
Fodspor
Linjen fra sidste års finanslov med de socialdemokratiske fingeraftryk skal følges op i år med socialdemokratiske “fodaftryk”. Og de er faktisk allerede begyndt at trampe rundt i glasuren ved at indgå forlig med regeringen om renteafgiften og om de langtidsledige.
Det lykkedes op til kongressen at banke venstrefløjen på plads og skabe opbakning bag samarbejdslinjen. Også fagbevægelsen med Georg Poulsen i spidsen havde kun rosende ord: “Der er intet der skiller – det meste samler.”
Signalet om samarbejde er så klart, at Schlüter udtalte, at “Der er fra socialdemokratiets kongres nogle meldinger, som er interessante.”
Her tænker han på “viljen til at se på erhvervsbeskatning” og Aukens udspil om lavere indkomstskat kombineret med lavere lønninger.
Højreskred
Socialdemokratiet har lige siden de trådte tilbage som regeringsparti i 1982 erklæret sig som “ansvarlig opposition”. Deres profil har ikke været mod regeringens nedskæringer og løntilbageholdenhed, men hvordan det skulle administreres.
Ikke desto mindre har socialdemokraterne i fagbureaukratiet og de socialdemokratiske kommunalpolitikere været presset til verbale fordømmelser af den borgerlige regerings nedskæringer.
Det pres er ikke mindst skabt af forventningerne til et arbejderflertal og SF’s vækst på bekostning af Socialdemokratiet.
Men med valget i maj 88 blev der sat punktum for det. SF’s vækst var stoppet, og snakken om arbejderflertallet gled i baggrunden til fordel for “samarbejde hen over midten”.
Selv SF bebudede, at de var parate til at samarbejde med regeringen – også uden om Socialdemokratiet.
Samarbejdet har allerede haft sin pris.
Institut for Opinionsanalyse lavede i november 87 en analyse, som viste, at over 40% ikke kunne se nogen forskel på en borgerlig regering og en socialdemokratisk.
Fremskridtspartiets opgang vil yderligere blive styrket af Socialdemokratiets manglende profil. Endnu er det mest de konservative, det er gået ud over.
Men da krisen giver færre muligheder for reformer, og fagbevægelsen efterhånden kun kan tilbyde kontingentstigninger vil socialdemokratiet opleve, at også deres utilfredse vælgere vil gå til Fremskridtspartiet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed