Socialistisk Arbejderavis
Nr. 43 – Oktober 1988 – side 4
På kanten
De tjener på lortet
Anders Schou
“Den dag prisen stiger på lort, fødes de fattige uden røvhuller,” har en klog mand engang sagt. Hvis han har ret, bør Danmarks fattige begynde at tjekke deres nyfødte afkom.
Den ufortjent ukendte entreprenør Svend Mortensen fra Ganløse har nemlig gjort en epokegørende opdagelse. Ganløses Georg Gearløs har opfundet et nyt stof, Geodur, som bevirker, at man kan bruge forurenet slam til betonfabrikation.
Derved spares udgifterne til rent sand og grus, som hidtil har udgjort en halvdel af prisen. Normalt vil beton nemlig ikke stivne, hvis det indeholder organisk materiale.
Historien stammer fra SiDs ugeblad, Fagbladet. Her præsenteres opfindelsen i rosende vendinger, som en løsning på et af landets miljøproblemer.
Som eksempel nævnes tungmetalforurenet slam fra døende åer. Erik Skov Christensen, formand for SiDs anlæg- og bygningsgruppe, er begejstret ved tanken om, at vi nu kan bruge forurenet materiale til at bygge med. Denne formand er ikke bare formand, han er skam også bestyrelsesformand i et kooperativt selskab.
Foretagendet hedder Kooperativ Job-invest og har investeret i udviklingen og fremstillingen af Geodur.
Så nu skal det altså være et fremskridt, at vi kan komme til at bo i forurenet slam. Eller køre i bil på det. En ting er, at industri, landbrug og kommuner tilsviner naturen, fordi det ikke kan betale sig at lade være. En omlægning af produktionen, som stoppede forureningen, ville jo skade den hellige konkurrenceevne. Men nu vil man åbenbart også til at tjene penge på at bruge affaldsprodukterne. I stedet for at eliminere forureningen laver man profit på den.
Magthavernes ligegyldighed
Blandt magthaverne i dette samfund hersker en utrolig beregnende ligegyldighed over for mennesker og natur.
Det viste sig også klart, da Dansk Eternitfabrik blev dømt til at betale nogle latterligt lave erstatninger til tidligere ansatte, som har fået ødelagt deres liv. Og til enker hvis mænd er døde af lungekræft eller asbestose.
Det samlede erstatningsbeløb er væsentligt mindre end udgifterne til den landsdækkende reklamekampagne, som firmaet kørte i et forsøg på at renvaske det blakkede image. Alligevel besluttede Eternittens ledelse at appellere Vestre landsrets dom. Velvidende at endnu flere vil dø, inden sagen er afsluttet.
Fabrikkens direktør udstrålede iskold kynisme, da han i TV-Avisen forklarede, “at det var da beklageligt, men vi vurderede...”. Forskere har siden 30erne kendt til asbestens farer. Så egentlig skulle man jo synes, at firmaet havde trukket den længe nok.
Det er nu lykkedes at få ændret produktionen, så der ikke længere bruges asbest. Det skyldes ikke nogle omsorgsfulde fabriksejere. Eternitarbejderne og deres fagforening har derimod kæmpet hårdt for at få forbedret forholdene.
Samtidig har håndværkere nægtet at arbejde med asbest, og skoleelever har boykottet undervisningen i lokaler med asbestlofter. På grund af den stigende utilfredshed og modstand mod stoffet lykkedes det at få gennemført et forbud mod brugen af asbest.
Det er ikke gennem dialog, at de profithungrende pengemænd bremses. De må tvinges. Og hvis rovdriften på mennesker og natur skal stoppes endeligt, må vi afskaffe det system, som bygger på hensynet til profitten.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed