Socialistisk Arbejderavis
Nr. 43 – Oktober 1988 – side 4
Spørgsmål vi ofte møder
Kan studenter vindes for marxismen?
John Molyneux
Et blik på Internationale Socialisters aktiviteter på universiteterne vil vise, at dette er en tid på året, hvor revolutionære viser arbejdet blandt studenter særlig opmærksomhed.
Studenterarbejdet er altid vigtigt for os. Men ved starten af studieåret er der en ekstra mulighed for at få fat i nye kontakter og medlemmer og sætte os selv i centrum for det politiske liv og debatterne på universitetet.
Det er derfor også et passende tidspunkt at se på studenternes rolle i kampen for socialisme. Uden politisk klarhed omkring dette er vores praktiske arbejde dømt til at mislykkes.
Vi skal hverken over- eller undervurdere studenternes betydning.
Der findes pseudo-revolutionære, der mener, at studenterne er uden betydning for arbejderklassens kamp.
Den slags folk har en billig og hånlig linje over for studenter og taler om “studenterpolitik” og “studenterrevolutionære” med en hånlig grimasse.
Efterladenskab
Denne holdning er et levn fra tiden før efterkrigstidens uddannelsesboom, hvor studenter var en lille elite, som næsten udelukkende kom fra og gik imod sikre positioner i den herskende klasse.
I virkeligheden er det et eksempel på rå umarxistisk arbejderisme, som udstiller en dum uvidenhed om det 20. århundredes revolutioners historie, hvori studenter jævnligt har spillet en meget betydelig rolle.
Maj 68 i Frankrig er det mest indlysende eksempel, og Ungarn 1956 er et andet.
Modsat er det fristende for revolutionære at blive så overvældet af dramaerne i studenterkampens højdepunkter, at de objektive begrænsninger i studenterkampen forsvinder ud af syne.
Der har været grupper, som har erklæret at studenterne var “den nye revolutionære fortrop”, og som derfor har koncentreret sig om studenterne på bekostning af arbejderklassen.
Dette er lige så meningsløst som at afskrive alle studenter. For faktum er, at studenter ikke er arbejdere i og med, at de ikke sælger deres arbejdskraft, og derfor mangler de den økonomiske kraft til virkelig at udfordre kapitalismen.
Udgangspunktet for at vurdere studenternes rolle korrekt, som med enhver anden social gruppe, er at forstå deres klasseposition.
Studenter kommer i dag fra vidt forskellige klassebaggrunde fra toppen til bunden af den sociale skala. De består af et mindretal fra den rene herskende klasse, et større mindretal fra industriarbejderklassen og det overvejende flertal fra den akademiske middelklasse og fra gruppen af offentligt ansatte arbejdere.
Deres uddannelse fører også frem til forskellige klasseretninger med akademiske og andre offentlige jobs som overvægt.
Det specielle ved studenter er, at de er i en overgangsperiode. I forhold til arbejdere er studenter privilegerede på grund af deres arbejdes karakter. De har valgt studierne ud fra interesse og kan i høj grad planlægge deres egen arbejdstid.
Over for dette står det faktum, at studenters økonomiske forhold er mere elendige end arbejdsløses.
Men fattigdommen er midlertidig og har derfor ikke en så demoraliserende effekt, og i modsætning til arbejdsløse er studerende en del af et arbejdskollektiv.
En anden speciel ting ved studenter er, at nogen af dem bliver tilskyndet af deres faglige interesse til at analysere samfundet. Derfor er der blandt studerende en mere åben interesse for at diskutere politik, end der er på de fleste industriarbejdspladser, i perioder hvor klassekampen er i dvale.
I generelle vendinger kan studenter bedst klassificeres som den del af småborgerskabet eller middelklassen, som lytter til socialistiske og marxistiske ideer.
Når man analyserer studenters situation, er det nødvendigt at skelne mellem den rolle, studenters massekamp spiller, og enkeltstående studenters rolle inden for den revolutionære bevægelse.
Potentialet i studenternes masseaktioner er set for nylig i Frankrig, Spanien og mest iøjnefaldende i Sydkorea og Burma.
Som i Frankrig i 68 har studenterne i både Sydkorea og Burma været drivende i kampen mod regeringerne og opnået, at den blev generaliseret til arbejderklassen.
Men der er ingen automatik i dette. For det første er denne “studentertænding” ikke automatisk. En gnist kan antænde en præriebrand, men kun hvis prærien er tør og klar til at brænde. I en række tilfælde, som i Amerika i 60erne, har store studenterkampe ikke været i stand til at trække arbejderklassens masser ind i kampen.
For det andet er det vigtigt at huske, at studenterkampe kan blusse op med en utrolig hast, men de kan også brænde ud lige så hurtigt.
Balance
Studenternes leveforhold er sådan, at selv i perioder med dyb nedgang kan studenter vindes til den revolutionære bevægelse på grundlag af generelle marxistiske ideer.
Det er vitalt at vinde dem, fordi de bringer ungdom, entusiasme, energi og en livlig interesse for teori med sig – vigtige værdier i et revolutionært parti.
Imidlertid distancerer deres leveforhold i nogen grad studenterne fra arbejderklassens liv. Så de kan have tilbøjeligheder til at forholde sig rent akademisk til politik.
Dette er tendenser, som må bekæmpes ved at inddrage revolutionære studenter i klassekampen uden for universiteterne, så de kan lære af arbejderklassen.
Marxister skal kende studenternes styrker og svagheder som udgangspunkt for deres tilnærmelser til dem.
Billedtekst:
Studenter på protestdemonstration i Rangoon, Burmas hovedstad.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed