Socialistisk Arbejderavis
Nr. 43 – Oktober 1988 – side 8
Kampen om seerne
1. oktober fik Danmark sin anden landsdækkende TV-kanal. Den har kostet mange penge og mange års politisk kamp at få op og stå. Alle partier i folketinget gik ind for en kanal nummer to, men der var delte meninger om både form og indhold.
Socialdemokraterne og partierne til venstre gik ind for en kanal nummer to for at holde de udenlandske satelitter stangen og for at bevare den “danske kultur”. Danmark skulle ikke oversvømmes af udenlandske sæbeoperaer og tyndbenet underholdning, når vi selv har både Jodle-Birger og Birgit Meister. Men socialdemokraterne havde forestillet sig konkurrencen og det alternative tilbud inden for Danmarks Radio. De ville have et DR 2.
De borgerlige partier vejrede morgenluft. De havde regeringsmagten, og de havde i mange år anset Danmarks Radio som et socialdemokratisk organ med en masse røde journalister. Så hvorfor ikke bruge kanal 2-viljen til et helt nyt medie – TV 2.
OG HVORFOR IKKE ansætte en mand til at lede projektet, som ihvertfald hadede DR, og som helt sikkert ikke ville ansætte røde journalister.
Som tænkt så gjort – Schleimann leder nu den kanal, der skal gøre DR til regional-tv. Schleimann sender nemlig for de driftige jyder og gæve fynboer, der hvor fremtiden og virkelysten ligger og ikke for de sløve københavnere, der bare vil have så meget som muligt ud af bistandskontoret.
I BEGYNDELSEN hed den politiske beslutning, at også Danmarks kanal nummer to skulle være uden reklamer. Men da de radikale med vanlig elegance gled i svinget, så kom reklamerne ind.
Når en TV-kanal hviler på reklamer, så gælder det samtidig om at have så mange seere som muligt hele tiden. Det nytter ikke noget med alt for smalle programmer, der kun interesserer en lille del af befolkningen. Det giver ikke kroner i kassen. Og hvad giver så flest muligt seere? Al optælling viser, at der er “Dollars”, “Cosby” og amerikanske film. Så meget for den danske kultur.
Så kan man selvfølgelig sige, at det kan være lige meget, at Danmark måske får en discount kanal, der ikke hviler på reklamer og altså kan tillade sig også at lave kritisk TV – både til de mange og de få.
MEN KAMPEN OM licensen her i efteråret viser noget andet. Med bl.a. superchancen og mange film forsøger DR at imødegå et faldende seertal.
Og så er der nyhederne. Folk er trætte alle dårlige nyheder – dem har der været så mange af i de sidste år. Krise og arbejdsløshed, krig og social elendighed, rodløshed og politisk forvirring – alt for negativt og anmasende til aftenkaffen. Men det vil Schleimann gøre noget ved. I stedet for at beskæftige sig med kapitalismens utallige skyggesider, vil han vise os de enkelte solstrålehistorier-historier om, at man kan hvad man vil. Og det er jo noget mere opløftende at tænke på.
Man kan klandre DR for så meget, men der har trods alt ligget en sikkerhed for mindretallet i monopolet. Selv om Schlüter har uligt lettere ved at komme til mikrofonen end Gitte Hesselager, så har SAP trods alt fået deres obligatoriske sendetid ved valg og landsmøder.
Men det er sandsynligvis snart slut. For hvem gider at se på SAP. Især hvis TV 2 sender western samtidigt. Kampen om seertal bliver nemt en kamp mod mindretallet. Og i dag er socialister et mindretal.
TV HAR EN UTROLIG gennemslagskraft. Fordi mediet taler til følelser og engagement. Det er ikke tilfældigt, at de amerikanske præsidentkandidater bruger langt over halvdelen af deres budget på TV-reklamer.
Det er derfor heller ikke tilfældigt, at de borgerlige har skabt TV 2. Og at socialdemokraterne har brugt millioner på regional tv i større byer. Det er ikke enhver beskåret at lave en tv-kanal. DR – på godt og ondt – er trods alt den bedste kanal – fordi den så langt som muligt er økonomisk uafhængig, både af enkeltpersoner og reklamer. Men det varer nok ikke så længe endnu.
Billedtekst:
TV-direktøren kan ikke lide “røde” journalister, men et borgerligt medie.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed