Socialistisk Arbejderavis
Nr. 43 – Oktober 1988 – side 12
Klassesamarbejde i Polen
Walesa parat til kompromis’er
Ole Mølholm Jensen
Den 20. september trådte den polske regering under ledelse af Zbigniew Messners tilbage. Bagved beslutningen ligger dybe uenigheder i den herskende klasse i Polen.
Arbejderne vil ikke lægge sig ned på trods af Walesa og Jaruzelski.
Stats- og partibureaukratiet er ikke enige om, hvordan de skal tackle den alvorlige økonomiske og politiske situation i landet.
At der er noget rygende galt med økonomien i Polen, blev kraftigt understreget af efterårets strejkebølge. Det var den stærkeste manifestation fra den polske arbejderklasses side siden indførelsen af den militære undtagelsestilstand den 13. december 1981.
Strejkerne satte fokus på det afgørende problem, at forholdene for den polske arbejderklasse ikke er blevet forbedret siden 1981.
Strejkerne i efteråret var en alvorlig trussel for den herskende klasse i parti- og statsbureaukratiet. De strejkende krævede både lønforhøjelser, og at Solidarnosc igen skulle legaliseres efter 7 års illegalitet.
Strejkerne var den anden større strejkebølge alene i 1988, og bureaukratiet frygtede med god grund en tredje senere på året. I den situation valgte bureaukratiet at lave et kompromis med lederen af Solidarnosc, Lech Walesa.
Kompromisset var, at hvis Lech Walesa stoppede de strejkende mine- og havnearbejdere, kunne Solidarnosc genopstå i en mindre markant udgave.
National forsoning
For at få løst Polens enorme økonomiske problemer har bureaukratiet flere gange forsøgt at få arbejderklassens accept af økonomiske reformer. Hidtil har arbejderklassen afvist disse forslag, blandt andet ved en folkeafstemning.
Dele af bureaukratiet vil derfor i den nuværende situation indgå et kompromis med Lech Walesa, som skal sikre opbakningen bag reformerne og samtidig sikre roen på arbejdspladserne.
Nul strejker
Den opgave er Lech Walesa gået i gang med at udføre. Han er i fuld gang med at forklare den polske arbejderklasse, at der ikke skal strejkes, men at der skal ske en national forsoning for at løse Polens problemer.
Lech Walesa har klart vist, at han er mere end villig til at holde sin del af aftalen. Den herskende klasse er mere usikker på, om de vil overholde deres del og legalisere Solidarnosc.
Dele af den herskende klasse ønsker ingen indrømmelser til Lech Walesa og den polske arbejderklasse. Den anden gruppe, som nu har flertallet bag sig, vil have et klassesamarbejde op at stå med Lech Walesa i en central rolle.
Det er i det lys, at regeringens tilbagetræden skal ses. Regeringen, og dermed regeringsleder Messner, bliver gjort ansvarlige for den kaotiske økonomiske situation.
I stedet skal der dannes en mere reformvenlig regering, der udover at inddrage Lech Walesa også vil inddrage andre oppositionelle fora i samarbejdet om en national løsning.
Socialister skal støtte en legalisering af Solidarnosc. Men vi skal også klart tage afstand fra Lech Walesas klassesamarbejdslinje.
Kassesamarbejdet betyder, at den polske arbejderklasse skal betale krisens byrder. Det betyder angreb på de unge militante arbejdere og angreb på strejker.
Det er derfor også i dag mere tydeligt, end det har været længe, at der i Polen er et behov for en revolutionær organisation, der kan rette kritikken imod klassesamarbejdet og opbygge arbejderklassens styrke ud fra de unge militante arbejdere.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed