Socialistisk Arbejderavis
Nr. 46 – Januar 1989 – side 3
Leder
Ulven kommer
Schlüters nytårstale følger den borgerlige regerings kurs i de sidste par år. Selv om det er en uhyre provokation at tale om lønnedgang og bortfald af arbejdstidsnedsættelsen, var det karakteristisk nok en vag opfordring, og ikke nogen handlingsplan, som blev fremlagt.
Vi har ind i mellem betegnet det som sabelraslen – meget store ord uden vilje til handling. Vi har vurderet, at efterveerne fra påskestrejkerne har siddet så dybt i borgerskabet, at det har lagt en meget stærk dæmper på deres lyst til igen at gå i klinch med arbejderklassen.
Men derfor skal man ikke undervurdere alvoren bag statsministerens ord. Generelt skal man aldrig undervurdere den mand, som den herskende klasse har udpeget som butiksbestyrer.
Det er sikkert som amen i kirken, at de danske kapitalisters udsigter er alt andet end lyse. Og de ønsker at vælte byrderne over på arbejderklassen og de dårligst stillede, hvis de har udsigt til at slippe godt afsted med det.
I det virkelige liv er sabelraslen aldrig nogen stabil tilstand. Sabelraslen er forberedelse til krig – og den fører til krig, hvis der ikke tages passende forholdsregler.
Fra fagbevægelsen og fra de etablerede arbejderpartier tages der ingen forholdsregler.
Både SF og Socialdemokratiet har i forskellig udstrækning været bannerførere for løntilbageholdenhed og lønstop. De har været med til at bane vejen for snakken om lønnedgang.
Massive angreb
Derfor er det sandsynligt, at der er stærke kræfter i borgerskabet, som er ved at forberede massive angreb.
Borgerskabet har længe balanceret mellem stridende kræfter. Striden har gået på, om landet skal regeres af et SK-samarbejde, hvor der tages hensyn til fagbureaukratiet, eller om der skal føres rendyrket reaktionær politik.
Det behøver ikke at være et enten eller. Schlüter har med nytårstalen vist, at han stærkt overvejer at forsøge den rendyrkede reaktion. Men det betyder ikke nødvendigvis et brud med socialdemokraterne og fagbureaukratiet.
SiD ønsker lav løn
Ekstra Bladet har afsløret, at toppen i SiD selv har planer om at sætte lønnen ned. En af fortalerne er endda afdelingsformanden fra Hanstholm, Peter Sand Mortensen, som mange ellers troede lå på venstrefløjen i SiD.
Schlüter vil give socialdemokraterne tommelskruerne på under midtvejsforhandlingerne. Men alt tyder på, at de nyder det. De har jo selv længe snakket om lønstop og nedskæringer.
Svaret kan kun komme “fra gulvet” og fra det yderste venstre. Kun en helt grundlæggende genopbygning på arbejdspladserne kan ændre billedet. Via arbejdermøder, klubber og tillidsmænd, som arbejder sammen på tværs af både fag- og bygrænser.
Udsigterne er meget dystre. Det yderste venstre og det selvstændige initiativ på arbejdspladserne står i dag så svagt som aldrig før.
Så svagt, at kun deciderede fejltrin fra borgerskabets side kan udløse stærke reaktioner. Som vi så det sidst, da regeringen greb ind i overenskomsterne i 85.
Hvor meget der skal til for at provokere arbejderklassen til aktion, er umuligt at sige – en nul-løsning er sikkert ikke nok, men en udskydelse af den kortere arbejdstid kan være det.
Og forhåbentlig vil Schlüters forslag om lavere løn, hvis det bliver til virkelighed, udløse strejker, der kan udvikle sig eksplosivt.
Genopbyg venstrefløjen
Hvis ikke alle initiativer skal overlades til borgerskabet, er det eneste sikre fundament genopbygning af det yderste venstre, dvs. en stærk revolutionær organisation, som kan tage initiativer via arbejdspladser og fagforeninger. Indtil da har vi kun forhåbninger og borgerskabets fejltrin at sætte vores lid til.
Se også:
SAA 46: Finansloven: Auken redder Schlüter
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed