Socialistisk Arbejderavis
Nr. 5 – Februar 1985 – side 2
Kronebanken
Når kronerne bli’r for dyre
Regeringens genopretningsplan og den danske bankverden blev rystet, da landets syvende største bank, Kronebanken, var ved at krakke. Statsministeren og bankfyrsterne indkaldtes til nattemøder, hvor det blev besluttet, at de tre storbanker – og i sidste ende Nationalbanken – skulle pumpe penge i Kronebanken, indtil den kunne stabilisere sig.
Hvis man skal tro frokostaviserne og Søndagsmagasinet, er problemerne blevet skabt af en gruppe uhæderlige mennesker i Kronebanken, som har ført en række lån uden for regnskabet. Men problemet er snarere at kunne forklare, hvorfor disse metoder var nødvendige, når bankerne ellers har kunnet tjene store summer uden at snyde.
Dagbladet Børsen forklarer, at Kronebanken ikke er den eneste, der har problemer. »Regnskabsresultaterne fra banker og sparekasser for 1984 vil blive så dårlige, at enkelte pengeinstitutters fortsatte eksistens kan blive afhængig af tilførsel af frisk kapital.« Bankernes samlede overskud faldt fra 9 mia. i 1983 til ½ mia. i fjor, – eller værre når man tager Kronebankens 1,3 mia. tab i betragtning.
Penge skaber ikke penge
Pengeinstitutternes primære funktion er ikke at samle på dine og mine små lønkonti, men at give industrien bedre betingelser for at kunne investere.
Kapitalinvestering er ikke en jævn proces. Firmaer lægger store beløb ud på maskiner og anlæg på en gang, men skraber profitterne ind over en længere periode. Da kapitalisten dækker sine omkostninger i småbidder, kan han ikke umiddelbart investere dem, men i stedet låne dem til andre kapitalister gennem banksystemet. Og når han vil gøre store investeringer, kan han ikke vente, indtil han selv har akkumuleret kapital nok, men må igen låne fra banken.
Pengeinstitutter fungerer således som et mellemled mellem kapitalisterne, som er i gang med at samle på merværdi til fremtidige investeringer. Bankens rente kommer derfor fra den merværdi, som industrien akkumulerer. De tjener ikke penge fra penge som sådan. Deres profitter er i sidste ende afhængig af profitten i industrien.
Når der kommer gang i investeringerne, kan bankerne sætte skub i systemet, men omvendt – når der er problemer i økonomien bliver alle dem, som har lånt penge til bankerne ramt. Firma efter firma krakker, når deres kreditorer ikke kan tilbagebetale det, de skylder. Og på den måde kan en stor bank, der krakker, true hele økonomien.
Et spørgsmål om tillid
Det var derfor, at de tre store banker, der plejer at føre en hård indbyrdes konkurrence, gik sammen med Nationalbanken for at redde Kronebanken.
Da Tage Andersen, formand for Bankforeningen og Den Danske Bank forklarede, at det var nødvendigt at skride ind »for at der ikke skulle brede sig mistillid til systemet« var det med andre ord ikke blot Kronebankens penge, der var på spil.
Det var derfor, at de konservative i regeringen måtte feje Venstres indsigelser om det frie markeds kræfter til side og reelt midlertidigt lade staten overtage Kronebanken.
Kronebanken er ikke et isoleret eksempel, og situationen bliver ikke bedre. De fleste økonomer er nu enige om, at, opsvinget i økonomien begynder at flade ud. Væksten på 30% i investeringer sidste år var baseret på tre ting. Eksporten til USA steg med 40% i kølvandet af USA’s økonomiske opsving, udnyttelse af de velhavendes opsparing og opfyldning af industriens varelagre. Men USA’s økonomi er på vej nedad igen, og opsparinger kan kun bruges en gang.
Opsvinget når altså sine grænser meget hurtigt. Den danske industris investering er på trods af stigning stadigvæk på et lavt niveau, og der er ikke udsigter til, at den stiger. Profitraten er stadigvæk lav og for at kunne konkurrere og overleve må virksomhederne investere større og større beløb med mindre og mindre afkast.
Bankerne må altså låne flere penge ud og får sværere ved at samle dem ind igen. Det betyder, at profitmarginerne bliver mindre, og konkurrencen bliver hårdere.
De tre store banker bliver mere og mere afhængige af det internationale valutamarked. De er nødt til at kunne konkurrere f. eks. med den udenlandske kapital, der er strømmet ind i landet de sidste måneder.
Og den eneste måde, de mellemstore banker kan overleve på, er at blive store banker, og det kan de kun gøre ved at låne flere penge ud, og det betyder, at man bliver mindre kritisk over for sine kreditorer.
Det er derfor, at Kronebanken bliver blandet ind i en virksomhed som Flexplan. Og kravet om ekspansion for at overleve er også en af Provinsbankens grunde til at ville overtage Kronebanken.
Men det betyder også, at hver gang et led i systemet halter, bliver chokbølgerne igennem systemet større, og der kræves større og større redningsaktioner for at holde systemet sammen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed