Socialistisk Arbejderavis
Nr. 5 – Februar 1985 – side 8
Minestrejken i Storbritannien
Strejke i afgørende fase
Charlie Lywood
Minearbejderstrejken i Storbritannien er ligesom en rutchebane. Først tror man, at strejken stiger til sejr. I det næste øjeblik suser man ned ad bakken igen til tilsyneladende nederlag. Og så vender det igen.
Alt tyder på, at strejken er inde i en afgørende fase. Det er der flere grunde til at antage.
– Elforsyningen svigter nu overalt. The Guardian fra 21.01. citerer højtstående embedsmænd i det britiske elselskab, som ytrer bekymringer over situationen. Kullagrene er tomme, og det, at man har fyret med olie, har betydet stor slitage på kedlerne. Derfor er der overalt forsyningssvigt og nedsat strømstyrke.
– Thatcher regeringen og det Nationale Kulselskab er ikke bare interesseret i et »kompromis«, som de opnåede med NADOCS (formændene og sikkerhedsfolkene) i efteråret, men en total sejr.
Forhandlinger
De kræver, at NUM (Kulminearbejderforbundet) accepterer, inden forhandlingerne begynder, at man kan forhandle om minelukninger. NUMs position har hidtil været, at man skulle forholde sig til »Planen fpr kul» fra 1979, som indebar investeringer og udvidelser af kulindustrien.
– Masseblokaderne er begyndt igen. I Skotland ledet af NUM. I Yorkshire drevet frem først og fremmest af menige aktivister uden om Yorkshire NUM. For første gang i flere måneder er der opstået masseblokader udenfor Nottinghamshire miner, hvor 25.000 ud af 30.000 minearbejdere er i arbejde.
Information og andre borgerlige aviser samt TV-Avisen har gang på gang i strejkens 11. måneds forløb (etårsdagen er den 6. marts) erklæret den for død. Senest op til de mislykkede forhandlinger eller samtaler om forhandlinger, mellem parterne. Man peger på, at der er en indre opløsning af forbundet og at antallet af skruebrækkere stiger langsomt.
Endnu engang har de skudt forbi. Ledende skruebrækkere i Nottinghamshire og Derbyshire områderne har erklæret, at de er parat til at danne en alternativ landsdækkende fagforening. Men folkene selv vender sig imod tanken.
Flere lokale fagforeninger har stemt imod en splittelse og ville ikke gå med, hvis det kom så vidt. En ting er at gå imod en strejke, en anden ting er at forlade NUM. Det er meget tvivlsomt, om splittelsesprojektet overhovedet starter.
Antallet af tilbagevendende minearbejdere er steget siden november 84, hvor man kunne tale om 75% opbakning bag strejken. Idag er det nærmere 65%. De fleste tilbagevendende er kontorpersonale og reparatører. Samtidig er der i de vigtigste områder næsten 95% opbakning, nemlig Yorkshires 50.000 minearbejdere, Syd Wales med 25.000 og Skotland med 20.000.
Valget for minearbejderne står mellem at lade tingene stå til og håbe på, at elforsynings problemerne klarer ærterne, eller at optrappe og støtte masseblokaderne ved miner som har mange skruebrækkere og ved alle de store kraftværker.
Sejren kan vindes
Regeringen er presset af el-forsyningsproblemerne, og at det rent økonomisk er en dyr spøg. Man regner med, at strejken har kostet 3 gange så meget som Falklandskrigen. Men den pris vil de hellere end gerne betale, hvis de kan få minearbejderne ned med nakken.
Derfor er solidariteten på kraftværkerne og hos stålværksarbejderne altafgørende for, om strejken kan sluttes til minearbejdernes fordel.
Indtil nu er friske kul fra skruebrækkerminer ikke behandlet i særlig omfang, men importeret olie behandles generelt på kraftværkerne. Snart vil den situation opstå, hvor skruebrækkerkul skal behandles generelt. Enkelte steder er det lykkedes ledelsen at tvinge en behandling af disse kul igennem.
Sejren kan vindes, fordi minearbejderne ikke har opgivet kampen og fordi deres aktivitet kan være udgangspunkt for sympatiaktioner. Det kræver dels masseblokader, dels at TUC (det britiske LO) reelt begynder at støtte kampen i stedet for at stå på sidelinien og gnide hænderne af fryd over minearbejdernes situation.
Adoption gi’r resultater
Randers støttekomite har siden december støttet et bestemt folkekøkken i Syd Yorkshire. Medlemmer af støttekomiteen har været på besøg i Armthorpe, hvor køkkenet ligger.
Sidst i januar var to minearbejderkoner på besøg i Randers. Billetten var betalt af havnearbejderne i Liverpool. Køkkenet har været truet af lukning længe og midt i januar var situationen desperat.
Derfor var det en stor moralsk opstramning for Aggie Currie og Sheila Christian at komme ud på flere arbejdspladser i Randers og omegn. Der var også tid til at aflægge besøg hos havnearbejderne i Nr. Sundby og Ålborg, som begge har lovet at adoptere køkkenet i Armthorpe.
I løbet af en uge i Randers samlede man 25.000 kr. ind, op mod 2/3 af hvad det koster at drive køkkenet om ugen. Specielt opmuntrende var et møde i kantinen på Hadsten slagteri, hvor slagteriarbejderne samlede 3367 kr. ind. Herefter vedtog man enstemmigt, at fagforeningen skulle smide det samme beløb.
Vi har ikke mistet modet
Andre større arbejdspladser som Neopac, Colon, Scandia, Biblioteket, Paderup gymnasium og flere forskellige skoler samt enkelte fagforeninger, Bryggeriarbejderne og SiD A&B har vedtaget at adoptere køkkenet og sende et fast beløb jævnligt.
Aggie og Sheila har således styrket kontakten arbejdere imellem, på tværs af grænserne. Deres budskab har været enkelt: »I Storbritannien opfordrer vi folk til at gå med os i kampen om at redde arbejdspladser, imod Thatcher. I Danmark opfordrer vi folk til at sikre, at vi ikke bliver sultet tilbage til arbejdet. En minearbejder med en tom mave kan ikke kæmpe.«
Når de på arbejdspladserne blev spurgt, om de var ved at miste modet, nægtede de begge og svarede: »Vi vil kæmpe til det sidste. Hvis Maggie får krammet på os, bliver det ikke uden kamp. Det er en ting, som er helt sikker.«
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed