Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 52 – September 1989 – side 1

35 timer – Hold fast i kravet

  • uden løntab
  • med fuld personalekompensation
  • Tid til mere – Job til fler

“Vi skal kæmpe for en normal arbejdsuge, og sammen med andre vesteuropæiske arbejdere afvise industriens krav om flexibilitet. Sådan tager vi fat i, hvad der tjener svendene og deres familier bedst. Arbejdende såvel som arbejdsløse... Hold fast i 35-timers kravet med fuld lønkompesation, mod flexibel arbejdstid.”

Sådan sagde Lone Thrane, medlem af IS og delegeret på Snedker- og Tømrerforbundets kongres, der blev afholdt i Ålborg i begyndelsen af september.

Det fik hun stort bifald for. Lige som mange andre talere “fra gulvet”, som protesterede over forbundsledelsens valne holdning til kampen for kortere arbejdstid og indførelse af fleksibel arbejdstid, som breder sig mere og mere: 2-holdsskift på byggepladserne, og 4-dages arbejdsuge er ikke ualmindeligt. Det betyder 10-timers arbejdsdag uden overtidsbetaling.

Kun procedurekoks gjorde, at en fastholdelse af 35-timers kravet ikke blev stemt ind i kongresudtalelsen.

Det viser, at de forbundspampere, som nu sælger ud af kravet, på ingen måde er i overensstemmelse med de menige medlemmer.

Dette underbygges af forskellige rundspørger, der har været lavet af et par af de større dagblade, bl.a. Det fri Aktuelt.

Med få undtagelser ryster folk på hovedet. Det er da også hovedrystende, at tro folk er indstillet på at knokle mere!

35-timers kamp i England

Danske arbejdere er på det punkt ikke så forskellige fra de engelske metalarbejdere, som netop er ved at forberede en strejke for kortere arbejdstid.

Og det gør de samtidig med, at der har været talrige strejker for mere i løn.

Derfor er det også hovedrystende, når Metalbosserne siger, at de gør det ud fra de “ansattes ønsker”. Eller SiD-toppen tror, at folk vil være med til at nedprioritere arbejdstidskravet ud fra, at nu skal vi satse på de lavtlønnede. Vi husker godt, hvordan Hardy Hansen reagerede, da han blev nedstemt, fordi han havde indgået alt for ringe forlig. Hardy blev meget vred på sine medlemmer.

I spørgsmålet om arbejdstiden står toppamperne i dyb, dyb modsætning til, hvad der er almindelige arbejderes interesser. Ligesom de gjorde det ved overenskomstforhandlingerne her i foråret, hvor man var meget tæt på et samlet nej.

Stop udsalget

Lad dem mærke det på de kommende forbundskongresser, og på efterårets generalforsamlinger:

  • Vedtag at fastholde 35-timers kravet.
  • Vedtag protestresolutioner, som sendes til forbund og presse.
  • Vedtag konkrete tiltag mod tempoopskruninger, udvidelsen af overarbejde og fleksibel arbejdstid.
  • Vedtag støtte til de engelske metalarbejdere, hvis de går i strejke.


Kampen for kortere arbejdstid – læs mere side 3

Flere artikler fra nr. 52

Flere numre fra 1989

Siden er vist 1485 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside