Socialistisk Arbejderavis
Nr. 52 – September 1989 – side 2
USA
Den glemte strejke
Anders Schou
Samtidig med at de sovjetiske kulminearbejdere offensivt forsøger at forbedre deres levevilkår, er deres amerikanske kolleger ude i en desperat forsvarskamp.
Strejken i firmaet Pittson & Co. omfatter 2500 ansatte, og i juli måned deltog yderligere 50.000 arbejdere i sympatikonflikter. Trods begivenhedernes omfang og dramatiske forløb har omtalen i de amerikanske – og danske – medier været uhyre sporadisk.
Den 5. april blev arbejdet nedlagt i Pittsons miner i Virginia, Kentucky og West Virginia. Baggrunden for konflikten er, at firmaet pr. 1. januar 1988 meldte sig ud af mineejernes arbejdsgiverforening. Det betød, at de tilkæmpede rettigheder, som var nedfældet i overenskomsten, forsvandt som dug for solen.
Således bortfaldt sygeforsikringen, som omfattede nuværende og tidligere ansatte samt deres familier. I store dele af USA er det offentlige sundhedsvæsen så udsultet, at det i praksis ikke eksisterer.
Derfor har alle stærke arbejdergrupper krævet, at firmaerne betaler for lægehjælp. Erhvervslivets udgifter til disse forsikringer er eksploderet gennem de sidste mange år. Det skyldes, at det private sundhedsvæsen naturligvis behandler alle sygdomme på den dyrest mulige måde. Angreb på forsikringsordningerne har derfor været et centralt element i arbejdsgivernes offensiv.
Pittson-ledelsens grådighed kendte imidlertid ingen grænser. De krævede også løntilbageholdenhed og fleksible arbejdstider, herunder søndagsarbejde. Alligevel nægtede pamperne i toppen af UMWA, United Mine Workers of America at iværksætte konflikten, men satsede i stedet på forhandlinger.
Først efter mere end et års resultatløs snik-snak ved forhandlingsbordet blev strejken en realitet.
Pampere blev tvunget
Arbejdgivernes nej-politik og arbejdernes voksende vrede tvang forbundsledelsen i aktion. Pittson havde desværre udnyttet ventetiden godt.
Kulbosserne havde sparet penge op og organiseret et lån på 100 mill. $.
De havde også skaffet skruebrækkere og hyret et privat vagtværn, som stillede op med videokameraer, løse næver og rygende revolvere.
Ni arbejdere er blevet såret under sammenstød med vagtværnet. En af dem blev skudt. Over 2000 arbejdere er blevet arresteret af kapitalens altid villige håndlangere i politi og nationalgarde. Ordensmagtens
overgreb er vokset i styrke, efter domstolene den 28. juni erklærede strejken for ulovlig.
Ved mineskakterne har arbejderne brugt den fysiske blokade i et forsøg på at stoppe skruebrækkerne. Man har også prøvet at blokere for transporten til og fra minerne.
De strejkende optræder i kamouflageuniformer. Det er et forsøg på at forhindre en registrering af de aktive, men tjener også til at understrege situationens alvor. Som en af arbejderne fortalte Det Fri Aktuelt: “Vi er klædt som soldater, fordi vi er i krig.”
Stor opbakning
De strejkende er indstillet på en langvarig konflikt, og opbakningen i lokalsamfundene er massiv. Sympatistrejkerne, som er opstået på trods af forbundsledelsen, har øget presset på Pittson. Og også kulminearbejdernes traditionelle allierede i stålværkerne begynder at røre på sig. Det giver håb om den spredning af strejkebevægelsen, som er en forudsætning for at vinde over en velforberedt og skånselsløs modstander.
Den amerikanske arbejderbevægelse er blevet svækket under Reagans regime. Det tidligere så magtfulde UMWA organiserer i dag kun en tredjedel af de 150.000 minearbejdere.
Kulminestrejken og forårets konflikt i flyselskabet Eastern peger i en positiv retning. Noget kunne tyde på at den amerikanske arbejderklasse er begyndt at forsvare sig mod borgerskabets angreb.
Billedtekst:
Matewan, West Virginia var i 30’erne skueplads for flere voldelige sammenstød mellem strejkende og mineselskabets bevæbnede vagter. Begivenhederne skildres i filmen “Matewanmassakren”, hvorfra billedet stammer. I dag, 50 år efter, gentager historien sig.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed