Socialistisk Arbejderavis
Nr. 53 – Oktober 1989 – side 3
SF-farvel til solidarisk pension
Hans Erik Madsen
Der snakkes pensionsreform som aldrig før. Socialdemokratiet og LO-pamperne vejrer morgenluft. De konservative er nemlig med på den. Trepartsforhandlingerne skal bruges til at pensionsdække alle lønmodtagere.
Prisen for denne reform hersker der heller ikke tvivl om – nemlig lønstop et pænt stykke op gennem 90’erne, og selvsagt ingen yderligere arbejdstidsforkortelse.
På trods af disse kendsgerninger har SF spillet ud med en pensionsordning, som ligger klods op af LOs. SF har opgivet deres gamle principper om, at pensionen skal være kollektiv og ens, og sikres gennem en ordentlig folkepension. Og ikke som rækken af individuelle eller arbejdsmarkedsaftalte ordninger være afhængig af den enkeltes lønindtjening og antal år på arbejdsmarkedet.
Hvordan pokker kan SF hoppe med på vognen?
Klods op af LO
SF siger kort og godt, at virkeligheden har ændret sig. Over halvdelen af alle lønmodtagere har en eller anden form for pensionsordning, som de selv indbetaler til privat eller via deres job. Derfor kan det ikke nytte at stritte imod, uanset principper og pris. SF forsøger med deres udspil at lappe lidt på LOs: de vil også sikre de arbejdsløse og bistandsmodtagerne; pensionskassemidlerne skal investeres økologisk bevidst i ikke forurenende virksomheder, samfundsnyttige projekter; kassernes midler skal forvaltes demokratisk.
ØD ad bagdøren
Noget andet er, at SF, akkurat som socialdemokraterne og LO-toppen, ser pensionsreformen som en genvej til at investere i erhvervslivet på lige fod med den private kapital. “De røde kapitalister” kan med det samme råde over 100 milliarder kr. Det er de gamle ideer om ØD, der lurer. Nemlig illusionen om, at arbejderbevægelsen med kapital på lommen kan skubbe kapitalisterne til side, demokratisere samfundet og ad den vej pille de værste skævheder af kapitalismen. For socialisme og arbejdermagt snakker de ikke om, hverken i Socialdemokratiet eller SF.
Noget helt tredje er så, at der i 90erne vil blive flere pensionister, og man kan rolig regne med, at de ikke vil lade sig afspise med den nuværende folkepension. I politikernes hoveder, også hos SF, betyder det øget skattetryk, og det koster stemmer. Haps. Selvpensionering. Privatisering.
For os er der selvsagt et helt andet alternativ, nemlig en forbedret folkepension finansieret af dem, der sidder på flæsket; det vil sige virksomhedsejerne, banker, forsikringsselskaber. Eller hvad med at fjerne noget af det lort, de holder i gang (militæret) eller vil have sat i gang (Storebæltsbroen).
SF har nok engang valgt at tækkes socialdemokraterne og landets økonomiske situation gennem ansvarlighed og realisme fremfor arbejderbefolkningens tarv.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed