Socialistisk Arbejderavis
Nr. 59 – Maj 1990 – side 7
Marxisme i hverdagen
Kapitalisme på dybt vand
Martin B. Johansen
Ganske ufrivilligt kommer kapitalismen af og til ud for at afsløre sine hæsligste sider.
Færgebranden på “Scandinavian Star” i april måned, hvor 160 mennesker blev slået ihjel, var ikke blot en katastrofe. Det var også en praktisk demonstration af, at kapitalisme og humanisme dybest set er to modsætninger.
Allerede mens branden stod på var det indlysende, at de fleste dræbte kunne have været reddet, hvis en række af de mest elementære sikkerhedsforanstaltninger var blevet overholdt.
Det er et lærestykke i det kapitalistiske systems mangel på humanisme. Nu hvor katastrofen er sket, har systemets vogtere fået travlt med at bortforklare årsagerne og med at finde en syndebuk.
Et omfattende apparat af redningsfolk, politi, advokater m.fl. er blevet sat ind for at klarlægge, hvad der gik galt på “Scandinavian Star”. Men med en brøkdel af de ressourcer, der nu ofres, kunne færgebranden helt have været forhindret.
Profit over mennesker
Uanset udfaldet af undersøgelserne omkring "Scandinavian Star", så vil det være indlysende for de fleste, at det var hensynet til rederiets profit, der var afgørende i denne situation. Rederiet ønskede sin andel af den omfattende påsketrafik, og derfor skulle færgen sejle, selvom de sikkerhedsmæssige rutiner ikke var i orden.
I virkeligheden kunne enhver have forudset, at en så omfattende katastrofe kunne finde sted. Der er en hård konkurrence på transportområdet, og et af de steder, hvor rederier – eller luftfartsselskaber for den sags skyld – kan spare, er på mandskab og på alle de omkostninger, som ikke direkte har med den daglige drift at gøre.
Det er ikke kun privatejede rederier, der presser sikkerheden i bund for at redde profitten. Det gælder også for et statsejet selskab som DSB. På overfarten Århus-Kalundborg er personalet skåret så meget ned, at DSB af og til har afvist passagerer, fordi der manglede personale i sikkerhedsstyrken. Det er naturligvis først sket efter, at overfarten i en periode havde sejlet med overfyldte færger.
Nu kan det meget vel være, at det i tilfældet med “Scandinavian Star” lykkes for dele af pressen at stemple rederiets profitbegær som den egentlige skurk. Og det kan også meget vel være, at den danske stat strammer kravene og kontrollen omkring sikkerheden på færger, der anløber danske havne.
Men det udelukker ikke, at lignende katastrofer kan finde sted. For årsagen til katastrofer som “Scandinavian Star” stikker dybere end det enkelte firmas kortsigtede profitjagt.
Handel med sikkerhed
En anden begivenhed i april måned illustrerer meget godt, hvordan kapitalen grundlæggende opfatter den omverden, som den opererer i. Det drejer sig om DSB’s køb af færgemotorer hos et finsk firma. MAN-B&W Diesel, der normalt leverer til DSB, protesterede, bl.a. med henvisning til, at de finske motorer var mere forurenende.
Men det var ikke hensynet til miljøet, der bekymrede MAN-B&W. Bekymringen var, at den finske leverandør Wärtsilä gennem samarbejdet med DSB ville få indblik i den type røgbegrænsende udstyr, som MAN-B&W har udviklet. Og dermed forbedre det finske firmas stilling i konkurrencen.
For MAN-B&W spiller udviklingen af miljøbeskyttende udstyr altså samme rolle som udviklingen af en ny krumtap. Det er alene et spørgsmål om at forbedre firmaets position i konkurrencen.
Selv om det røgbegrænsende udstyr oprindeligt er udviklet, fordi DSB er blevet pålagt at begrænse forureningen, så indtager det for kapitalen nøjagtig samme stilling som enhver anden vare.
Det er vigtigt at forstå, at selv om en katastrofe som branden på “Scandinavian Star” umiddelbart skyldes rederiets profitbegær, så skal årsagen til, at den slags katastrofer overhovedet opstår, ikke søges hos en enkelt begærlig skibsreder.
Den egentlige årsag ligger i, at kapitalismen grundlæggende er fuldstændig ligeglad med sine materielle omgivelser. Produktionen bestemmes ud fra behovet for profit, ikke ud fra menneskers behov.
Naturligvis sætter en skibsreder ikke en færge i rutefart, hvis ikke der er et behov for transport på den pågældende rute. Men det behov er ikke det afgørende. Det afgørende for kapitalisten er, om der kan tjenes penge på færgedriften. Hvis ikke, så investeres pengene et andet sted.
For kapitalisten er det ikke varens værdi som brugsgenstand, der afgør om den skal produceres, men derimod om den kan sælges med fortjeneste. Det er i dette lys at man skal betragte det forhold, at der kastes enorme ressourcer ind i grundlægggende overflødige produkter som våben, reklame, Porscher osv. mens der ikke afsættes ressourcer til at udfylde behovet for fx ordentlige boliger og ordentlig kollektiv trafik.
Med andre ord mangler det kapitalistiske system en mekanisme, som grundlæggende tager hensyn til menneskets og naturens behov. Den slags hensyn tages først, når kapitalismens egen fremtid er truet, eller når arbejderklassen tvinger den til det.
Derfor vil katastrofer i stil med “Scandinavian Star” og Tjernobyl fortsat finde sted. Derfor er kapitalismen som system inhumant. Og det er i virkeligheden derfor systemet skal smadres.
Se også:
SAA 59: Scandinavian Star: Sikken svinsk søforklaring
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed