Socialistisk Arbejderavis
Nr. 62 – September 1990 – side 3
Overenskomst 91
En rævekage
Hans Erik Madsen
LO-bosserne satser på, at overenstkomst 91 bliver “reformernes overenstkomstforhandling”, som de kalder det. Med pension som det absolut vigtigste, samt efteruddannelse og tryghed i ansættelsen.
De “store reformer” er “ikke forbrugsudvidende, de er billige”, modsat de “dyre” krav som mere i løn og arbejdstidsforkortelse.
LO vil nok engang, på godt dansk, tage røven på medlemmerne. For det er jo ikke medlemmernes krav, de stiller op. De “dyre” krav – nemlig mere i løn – er krav fra arbejdspladserne. Ud fra den simple grund at reallønnen er faldende. Ifølge en netop opgjort statistik over reallønsudviklingen viser det sig, at reallønnen siden 88 er faldet med 5 %.
Meler egen kage
Men ikke alene tager de røven på folk fra gulvet, de meler også deres egen kage.
Grunden til, at de er så forhippet på en pensionsreform, er ikke et socialt hensyn til medlemmernes tarv, når de udslidte skal på pension. Nej, pampernes forhold til medlemmerne handler grundlæggende kun om en ting: at de er bange for at miste kontingentkroner gennem dalende medlemstal.
Men det er ikke nok for fagbureaukraterne: de vil ind og have indflydelse på samfundets udvikling. Ikke gennem kamp – ved at bygge på medlemmernes styrke. Nej, det middel afskyr de.
For medlemmer, der kæmper, bliver så uregerlige og finder hurtigt ud af, at pamperne ikke er en skid bevendt andet end i vejen. Nej, de ved at penge gir magt. Som “røde” pensionskasse-direktører kan de bide skeer med de store i dansk erhvervsliv.
Studehandel
Og det er muligt at de som et led i de igangværende 4-partsforhandlinger har indgået en studehandel. Pamperne får en pensionsreform og en kasse de kan forvalte mod at gå med til dagpengeindgrebene og løntilbageholdenhed. Plus – og det skal ikke glemmes – pensionsordningen skal selvfølgelig også finansieres af medlemmerne. Akkurat som nu.
At der er noget under opsejling fra fagtoppen, regeringen og Socialdemokratiet er der ingen tvivl om. Snakken om en national samlingsregering er et signal.
På fagforeningsgeneralforsamlinger må der protesteres højlydt mod LO-toppens “egne” overenstkomstkrav. Og mod 4-partsforhandlinger og et evt. regeringssamarbejde. Og krigsmageri må imødegåes.
Nej til pensionskravet – ja til højere folkepension
Mere i løn – 35 timers arbejdsuge
Nej til krig – skrot militæret
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed