Socialistisk Arbejderavis
Nr. 7 – April 1985 – side 2
Blokade mod Tuborg
Niels Maegaard
Blokaden ved Tuborgs sydhavnsdepot har været opretholdt i 2 måneder og har kostet bryggeriet 250-300.000 kroner pr. måned i tilskud til depotindehaveren og ekstraordinær udbringning af varer i taxi og Minitrans.
Problemerne med nedskæringerne af mandskabet, arbejdsfordeling osv. på en række depoter som f. eks. Dragør, Søborg og Sydhavn skal ses som en forløber for OK 85 og genforhandling af rammeaftalen.
Tuborg-bryggeriet har været delvist lammet tre gange på grund af forsøg på vareudkørsel til det blokaderamte depot, og Carlsberg-Tuborg har været totalt lammet af faglige møder efter en total blokade mod vareudkørsel til samtlige depoter fredag den 15. februar.
Spredning
Men bryggeriarbejderne på Tuborg-Carlsberg har frabedt sig total blokade af udkørsel til depoterne, selv om det har været depotarbejdernes ønske at fremtvinge en løsning på nedskæringsproblemet ved at føre konflikten ind på Bryggerierne allerede et par måneder før deres OK-forhandlinger starter.
Blokaden blev optrappet endnu en gang den 25. marts, efter at 2 bryggeriarbejdere gik i arbejde.
Sagens kerne er nedskæring af arbejdskraft på depoterne. Blokaden mod Sydhavns depot har nok bremset fyringer på en række andre depoter, men for at undgå stadig stigende arbejdspres i fremtiden skal konflikten snarest muligt spredes til at omfatte bryggerierne.
De strejkende depotarbejdere kan kontaktes c/o klub 13, N. J. Fjordsalte 20, 2000 København F, tlf. (01) 37 75 03.
Se også:
SAA 7: Journalisterne kæmper alene
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe